De færøske partrawlere VN 459 »Vesturbúgvin« og SA 450 »Eysturbúgvin« landede i sidste uge 230 tons makrel til Vestmanna Seafood, der ligger på Nordvestkysten af hovedøen Streymoy. De har fisket i EU farvand med et godt resultat og de er begge efter endt losning, igen taget ud til fiskeriet ud for Færøerne.
Makrellandinger på Færøerne
Trawleren Fram landede 100 tons makrel til Vestmanna Seafood, efter et fiskeri i EU farvand. De er igen taget ud efter makrel ud for Færøerne. Trawleren Høgaberg landede 1200 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord, som de også har fisket i EU farvand. Her er kurs og fart igen sat til makrel-fiskeriet ud for Færøerne.
Pæne industrifangster til Havsbrún i Fuglefjord
Christian í Grótinum landede 2500 tons blåhvilling til Havsbrún i Fuglefjord, efter et godt fiskeri ud for Færøerne. Fagraberg landede ligeledes en stor fangst på 2400 tons blåhvilling, som de også landede til Havsbrún i Fuglefjord. De har haft et rigtig godt fiskeri ud for Færøerne, og de er igen taget ud efter blåhvilling omkring Færøerne.
Landinger til Toftir og Klaksvik
Linekutteren Volunteer landede 12,6 tons til Toftir, overvejende torsk, som gav en kilopris på 17,- kr. Lasten blev her vurderet til 194.161,00 kr., som de havde fisket i 2 dage Øst for Færøerne. Lineskibet Skørin landede i sidste uge en last på 30,5 tons, hvoraf 24,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,57 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 570.436,00 kr. Lineskibet Vesturhavið landede 43,2 tons til Toftir, hvoraf 24 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,44 kr. Lasten blev vurderet til 623.580,00 kr., som var resultatet efter et fiskeri på 7 dage vest for Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 20,8 tons til Klaksvík, hvoraf 20 tons var havtaske, som havde en kilopris på 30,- kr. De har fisket i 4 dage ud for Færøerne på denne tur, og de har haft et godt fiskeri. Lineskibet Núpur landede 37,4 tons til Klaksvík, hvoraf 20,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,62 kr. Lasten blev her vurderet til 628.871,09 kr., som var resultatet af et fiskeri på 5 dage Nord for Færøerne. Lineskibet Pison landede 51,3 tons til Klaksvík, hvoraf 29,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,65 kr. Lasten blev vurderet til 867.034,90 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne. Den mindre trawler Dýrindal landede 8,8 tons til Klaksvík, hvoraf 8,3 tons var havtaske, som havde en kilopris på 25,- kr. Lasten blev her vurderet til 212.000,00 kr.
Landinger til Tórshavn og Leirvík
Garnskibet Thor landede 7,1 tons til Tórshavn, hvoraf 5,7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 196.101,10 kr., som var resultatet af et fiskeri på 3 dage Nord for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede 10,4 tons til Tórshavn, hvoraf 10 tons var havtaske, som havde en kilopris på 30,- kr. Lasten blev vurderet til 304.650,00 kr. Den mindre trawler Sigatindur landede 15,9 tons til Leirvík, hvoraf 12,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,31 kr. Lasten blev her vurderet til 286.722,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 5 dage Nord for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede 10,7 tons til Leirvík, hvoraf 9 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,31 kr. Lasten blev her vurderet til 198.284,00 kr., som de havde fisket i 5 dage Nord for Færøerne.
Landinger til Runavík
Trawlerne Rankin landede 50.000 pund til Runavík, overvejende Rødfisk, som de havde fisket omkring Færøerne med et godt resultat. De landede fangsten til Faroe Origin og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Rókur og Lerkur landede 240.000 pund til Runavík, overvejende sej, som de havde fisket ud for Færøerne. Partrawlerne Heykur og Falkur landede i sidste uge en last på 300.000 pund til Runavík, overvejende sej.
FiskerForum.dk