Der er så småt et begyndende blåhvilling-fiskeri igang omkring Færøerne. Den pelagiske trawler, der er opkaldt efter den færøske vikingehøvding Tróndur í Gøtu, landede i sidste uge 1.100 tons blåhvilling til Varðin Pelagic i Tvøroyri. De har fisket blåhvilling ud for Færøerne og fiskeriet har været tilfredsstillende. Så snart de havde landet tog fartøjet atter tilbage på fiskeri efter blåhvilling.
Blåhvilling samt sild landes nu til Havsbrún i Fuglegfjord
Christian í Górtinum landede i ugens løb en last på 1.860 tons blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De landede fangsten til Havsbrún i Fuglefjord, og så snart de havde landet fisken, tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Fagraberg landede 1.200 tons sild, som de har fisket nord for Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og fangsten blev leveret til Pelagos i Fuglefjord.
Landinger af brosme og hellefisk til Tórshavn
Lineskibet Sandshavið landede 30,8 tons, hvoraf 15,2 tons var brosme, som havde en kilopris på 12,30 kr. Lasten var vurderet til 342.175,00 kr., som de havde fisket i 10 dage øst for Færøerne og fiskeriet har været godt. Garnskibet Vesturland landede 4,8 tons, hvoraf 4,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 33,- kr. Lasten var vurderet til 149.830,00 kr., som de havde fisket i 6 dage vest for Færøerne.
Landinger af hellefisk og kuller til Toftir
Det færøske garnskib Oknin fra Saltangará, landede 8,7 tons, hvoraf 7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten var vurderet til 243.848,00 kr., som de havde fisket i 7 dage nord for Færøerne på turen. Linekutteren Volunteer landede 19,2 tons, hvoraf 12,8 tons var kuller, som havde en kilopris på 14,88. Lasten var vurderet til 290.872,96 kr. De har fisket i 5 dage vest for Færøerne.
Landinger af lange og havtaske til Leirvík
Den mindre trawler Jens Leon, landede 10,6 tons, hvoraf 3 tons var lange, som havde en kilopris på 10,- kr. Lasten var vurderet til 151.835,00 kr. De har fisket i 6 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede i ugens løb en last på 5,8 tons, hvoraf 2,8 tons var havtaske, som havde en kilopris på 28,10 kr. Lasten var vurderet til 110.579,00 kr., som de har fisket i 6 dage ud for Færøerne.
Landinger af sej til Klaksvík
Partrawlernr Polarhav og Stjørnan landede en last på 330.000 pund, overvejende sej. De har fisket ud for Færøerne og fiskeriet har været godt. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.
Store mængder sild landes i Denmark og Tyskland
Danske Beinur landede 880 tons sild i Skagen. De har fisket sild i Nordsøen, og fiskeriet har været godt. Med på Beinur er der en 8 mands besætning, samt skipper Gunnar Nolsøe. Det danske palagiske fartøj Ruth landede en last på 1.400 tons sild i sidste ugen. En del af fangsten blev landet i Hirtshals og resten blev landet i Tyskland. De har fisket sild i Nordsøen, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeriet.
FiskerForum.dk