Den færøske trawler »Høgaberg« ejet af Sp/f Framherji i Fuglefjord, landede i sidste uge en last på 800 tons makrel i Fuglefjord, som de har fisket ud for Færøerne. »Borgarin« landede 550 tons makrel til Kollefjord. Begge fartøjer melder om et godt makrelfiskeri og de er igen taget på fiskeri rundt Færøerne.
Ellers er det overvejende sild det drejer sig om i den pelagiske flåde på Færøerne, hvor blandt andet Fagraberg, der også er et fartøj i Sp/f Framherji´s portefølge, kom ind med 1300 tons sild, som de havde fisket nord for Færøerne. De har også haft et godt fiskeri og det indbragte 3,10 kr pr. kilo. Fangsten blev landet til Pelagos i Fuglefjord, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Arctic Voyager landede 900 tons sild. Fangsten blev delt mellem Pelagos og Vestmanna Seafood samt til modtaget i Hvalba. Fordelingen blev foretaget i Fuglefjord, hvorfra man transporterede fangsten videre. Finnur Fríði landede 1800 tons sild til Pelagos i Fuglefjord. De har haft et godt og rigtigt fornuftigt fiskeri på turen, og straks efter landingen tog de tilbage til fiskeriet efter sild. Norðborg landede 1390 tons sildefilet samt 200 tons fiskeolie og 290 tons fiskemel i Fuglefjord. De har fisket sild i internationalt farvand, og fiskeriet har været ovenud godt på denne tur. De har også sat kurs og fart efter sild igen.
Tummas T kom i ugens løb ind med 1.124 ton til Vardin Pelagic i Tvøroyri, hvoraf det meste var sild, som opnåede en kilopris på 3,50 kr. De har fisket nord for Færøerne, og fiskeriet har været fornuftigt. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet. Trawleren Surðingur landede 70.000 pund til Tvøroyri, hvoraf det overvejende var blålange i lasten. De har haft et godt fiskeri, og her satte man også hurtigt kursen ud efter flere sild efter losningen. Jupiter landede 1800 tons sild til Vardin Pelagic i Tvøroyri, som de havde fisket i internationalt farvand. Tróndur í Gøtu landede 1900 tons sild, som de havde fisket i internationalt farvand. De er atter at finde i fiskeriet efter sild. Fram Landede en last på 100 tons sild til Vestmanna seafood, som de har fisket i internationalt farvand.
landinger til Toftir og Tórshavn
Lineskibet Skørin landede i sidste uge en last på 73,3 tons, hvoraf 346 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,21 kr. De har fisket i 12 dage vest for Færøerne, og fiskeriet betegnes som godt og vellykket. Garnskibet Váðasteinur landede 13,6 tons i Toftir, hvoraf 11,7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 392.460,00 kr, som de havde fisket i 8 dage syd for Færøerne. Garnskibet Oknin landede 13,1 tons til Toftir, hvoraf 11,1 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 374.640,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 4 dage syd for Færøerne. Garnskibet Túgvusteinur landede 11,9 tons til Tórshavn, hvoraf 7 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 271.320,00 kr., hvilket var resultatet af et fiskeri i 6 dage vest for Færøerne på denne tur. Garnskibet Thor landede 7,3 tons til Tórshavn, hvoraf 5,3 tons var hellefisk. Lasten blev efterfølgende vurderet til 181.300,00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne. Lineskibet Sandshavið landede 66,2 tons til Tórshavn, hvoraf 26,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,26 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 1.006.497,10 kr., som de havde fisket i 12 dage vest for Færøerne, og fiskeriet har gået fornuftigt og særdeles godt på denne tur.
Landinger af torsk til Eiði og Leirvík
Linekutteren Volunteer landede 12 tons i Eidi, hvoraf 11,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,09 kr. Lasten blev vurderet til 231.448,82 kr., som de havde fisket i 4 dage på denne tur. Den mindre trawler Búgvin landede 8 tons til Leirvík, hvoraf 5,9 tons torsk, som havde en kilopris på 18,74 kr. Lasten blev her vurderet til 134.042,00 kr., som var resultatet af et fisket på 6 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Jens Leon landede 20,5 tons til Leirvík, hvoraf 10,8 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,82 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 319.215,75 kr. Den mindre trawler Sigatindur landede 24,1 tons til Leirvík, hvoraf 14,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,95 kr. De har fisket i 8 dage nord for Færøerne på turen.
Torsk og kuller til Klaksvík
Lineskibet Pison landede 61,3 tons, hvoraf 31,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 19,73 kr. Lasten blev her vurderet til 964.762,00 kr., som de havde fisket i 10 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur landede i ugens løb en last på 24,7 tons, hvoraf 13,7 tons var torsk, som opnåede en kilopris på 17,71 kr. Lasten blev her vurderet til 396.347,50 kr., som de havde fisket i 8 dage nord for Færøerne. Lineskibet Kvikk landede 29 tons, hvoraf 16 tons var torsk, som havde en kilopris på 20,71 kr. Lasten blev her vurderet til 498.790,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 10 dage nord for Færøerne. Lineskibet Núpur landede 56,9 tons, hvoraf 29,7 tons var kuller, som havde en kilopris på 11,10 kr. Lasten blev vurderet til 891.012,80 kr., som var resultatet af et fisket på 9 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har både fornuftigt og godt. Den mindre trawler Dýrindal landede 6,8 tons, hvoraf 3,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,21 kr. Lasten blev her efterfølgende vurderet til 110.562,00 kr., som de har haft et fisket på 3 dage nord for Færøerne, og fiskeriet har været rigtig fint.
Landinger af sej til Hvalba og Runavík
Partrawlerne Hamranes og Breiðanes landede 100.000 pund i Hvalba, hvoraf det meste var sej. De har haft et forrygende godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Stelkur og Bakur landede i sidste uge en fangst på 85,000 pund til Runavík. Overvejende sej i det som besætningen kalder et dårligt fiskeri. Partrawlerne Heykur og Falkur landede tilsvarende 100.000 pund, overvejende sej, hvor tilfredsheden var en smule større.
FiskerForum.dk