Den færøske trawler Norðingur landede i sidste uge en last på 2.000 tons blåhvilling til Island. Blåhvilling, som de har fisket ud for Færøerne. De er nu færdige med fiskeriet og rigger nu om til fiskeri efter sild. En anden færøsk trawler Christian í Grótinum landede ligeledes en fuld last af blåhvilling til Island.
Fire franske trawlere opbragt af den færøske kystvagt
Franske trawlere er taget for ulovligt fiskeri i et forbuds- område ved Færøerne. De havde partrawlet i et område, hvor fiskeriet midlertidigt var indstillet, pga. en forekomst af for mange helt unge fisk. De færøske myndigheder, havde informeret dette videre til EU, men af uforklarlige årsager, var meldingen ikke nået videre ud til de fire franske trawlere. De franske både og de fire fiskeskippere, kan nu se frem til et bødeforlæg fra de færøske myndigheder, for ulovligt fiskeri.
Gode landinger af torsk til Leirvík og Klaksvik
Olga Maria landede i ugens løb en last på 40,4 tons til Leirvík, hvoraf det meste var 25 tons torsk, som havde en kilopris på 14,20 kr. Lasten var vurderet til 517.652,50 kr., som de har fisket i 8 dage på denne tur og fiskeriet har været godt. Jens Leon landede en last på 32,6 tons, hvoraf det meste som var i lasten var 24,9 tons torsk, som havde en kilopris på 14,04 kr. Lasten var vurderet til 422.274,90 kr., som de har fisket i 8 dage mellem Færøerne og Island og fiskeriet har været godt på denne tur. Búgvin landede en last på 14,7 tons, hvoraf det meste var 5,4 tons torsk, som havde en kilopris på 15,90 kr. Lasten var vurderet til 214.564,05 kr., som de har fisket i 6 dage ud for Færøerne. Den mindre færøske trawler Fiskaklettur, landede en last på 26,5 tons til Klaksvík, som overvejende bestod af 8 tons torsk. Torsken blev afregnet til en kilopris på 15,88 kr. Lasten var samlet vurderet til 438.622,00 kr., som de har fisket i 7 dage ved Færøerne og de betegner selv fiskeriet som fornuftigt.
Pæne landinger af hellefisk til Eiði og Tórshavn
Linekutteren Mýlingur landede en last på 24,8 tons til Eiði, hvor fangsten overvejende bestod af 18 tons hellefisk, som blev afregnet til en kilopris på 29 kr. Lasten var vurderet til 584.928,90 kr., som de har været 6 dage om at fiske. Garnskibet Thor landede i ugens løb en last på 13,3 tons til Tórshavn, hvoraf det meste var 10,2 tons hellefisk, som havde en kilopris på 29,50 kr. Lasten var vurderet til 339.620,00 kr., som de har fisket i 4 dage med et ellers tilfredsstillende resultat.
Partrawlere lander sej til Runavík
Partrawlerne Stelkur og Bakur landede en last på 315.000 pund, hvoraf det meste var sej, som de har fisket øst for Færøerne. Lasten blev landet til Faroe Origin i Runavík, som også ejer skibene. Så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne.
Gang i guldlaksen til Toftir
Partrawlerne Vesturugvin og Eysturbúgvin landede i ugens løb en last på 300 tons guldlaks, som de har fisket ud for Færøerne. Fiskeriet har været godt, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri. Partrawlerne er blot ét ud af 3 partrawlere, som fisker guldlaks ud for Færøerne.
Partrawlere fik problemer med mekanikken
Partrawlerne Hamraes og Breiðanes landede i ugens løb en mindre last på overvejende sej 130.000 pund til Hvalba. De fik problemer under fiskeriet og måtte til kaj, for at få det løst. Straks efter landingen og reparationen, tog de tilbage til fiskeriet.
FiskerForum.dk