Ugens opdateringer af nyhederne fra Færøerne.
Tórshavn: Garnskibet “Thor” fra Hósvík landede i ugen 14 tons – heraf 12,5 tons hellefisk med en kilopris på 31 kroner. Lasten var vurderet til 413.000 kroner. “Thor” fiskede i fire dage ved Færøerne. Lineskibet “Havbúgvin” – hjemmehørende i Sandavági – landede i ugen 36,8 tons – heraf 19,7 tons brosme med en kilopris på 13,79 kroner. Lasten var vurderet til 427.503 kroner. Havbúgvin fiskede sydvest for Færøerne i 17 dage. Klaksvík: Lineskibet “Jákup B” landede i ugen en last på 25,7 tons. Størstedelen var torsk – nemlig 21 tons – med en kilopris på 11,05 kroner. Lasten var vurderet til 257.498,00 kroner. “Jákup B” fiskede i 13 dage ved Island. Runavík: Partrawlerne “Bakur” og “Stelkur” landede i ugen en last på 145.454 tons – størstedelen sej. Partrawlerne fiskede denne tur ved Færøerne. De landede fangsten til Faroe Origin i Runavík, og tog straks tilbage på fiskeri. Fuglefjord: “Christian í Grótinum” kom i ugen ind med 2.500 tons sortmund, som de har fisket ved Færøerne. De landede fangsten til Havsbrún, Fuglefjord. Ny tur blev indledt straks efter landingen. “Tróndur í Gøtu” ankom i ugen ind med 2.800 tons sortmund til Havsbrún, Fuglefjord. De har haft godt fiskeri ved Færøerne – ny tur blev indledt straks efter landingen. Island og Danmark: “Finnur Fríði” landede i ugen en last på 1200 tons lodde i Fáskrúðsfirði i Island. De havde fisket ved Island, og tog umiddelbart efter landingen ud på ny tur. “Høgaberg” landede i ugen en last på 1200 tons lodde i Fáskrúðsfirði i Island. Fiskeriet blev betegnet som godt. “Høgaberg” startede ny tur umiddelbart efter landingen. “Ruth” med hjemsted i Hirtshals landede i ugen en last på 3.500 tons sortmund i Skagen. De har haft godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri. Dette var tur nummer to i år – den første tur gav 2.800 tons sortmund. FiskerForum.dk