Et nyt stormvarsel for Færøerne, har fået de fleste skibe i havn og flere følger efter. Fiskeriet kommer først rigtigt i gang igen når stormen har lagt sig. Man regner med at alle fartøjer tager på fiskeri igen, for at nå at fiske kvoterne før jul.
Den nye fuldautomatiske fiskefabrik Varðin Pelagic i bygden Tvøroyri, på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og øen Suðuroy, har taget i mod ca 100.000 tons fisk i år. Varðin Pelagic’s regnskab ser da også rimeligt ud for i år. Trawleren Finnur Fríði har lige landet 2000 tons blåhvilling (sortmund) til fabrikken, som er fisket syd for Færøerne. Fiskeindustrien Varðin Pelagic håber dog stadig, at kunne tage imod nogle fangster før jul.
Fagraberg sejler ind med fuld last blåhvilling (sortmund), ca. 3000 tons, de lander fangsten til Bergfrost i Fuglefjord. De tager ikke tilbage på fiskeri før uvejret har lagt sig.
Not/trawleren Næraberg har fisket ca 30,000 tons i år, de kommer i havn med fuld last på 1900 tons helfrossen blåhvilling (sortmund). De lander fangsten til Faroe Pelagic i Kollefjord. Der er en 29 mand stor besætning med Næraberg på denne tur, som er den sidste tur i år. De tager på Skàla værft for at få lavet lidt vedligeholdelsesarbejde efter losningen.
Filettrawleren Akraberg er kommet op på 600 tons filet. Fisk som er fanget på deres første tur i Barentshavet. De har fisket i Barentshavet i 14 dage og fiskeriet er gået godt efter det oplyste. Tidspunktet for hvornår de kommer hjem er ikke oplyst.
Rejefiskeriet
Rejetrawleren Havborg taget tilbage på fiskeri igen, lige efter at være ankommet fra et fire uger langt værftsbesøg i Tromsø, hvor de har fået repareret trawlspillet. Problemet er nu løst og de er taget tilbage på fiskeri efter rejer. De fisker på Svalbard, men ellers er de bedste rejebåde nord for Svalbard. Arctic Viking fisker også rejer på Svalbard.
Leirvík
Kutteren Gusti lander en last på 3,1 tons i Leirvík, det meste som er i lasten er kuller, som har en kilopris på 12 kr. Lasten er vurderet til 38,350,00 kr., som er fisket i i et døgn nord for Færøerne og fiskeriet har været godt, men det er stadig problematisk med de alt for lave priser på fisken.
Toftir
Garnskibet Oknin lander en last på 6,3 tons på Toftir, overvejende 3,4 tons hellefisk, som har en kilopris på 35 kr. Lasten er vurderet til 114,235,00 kr., som de har fisket i 4 dage ud for Færøerne og fiskeriet har været godt. Den mindre trawler Hansa Maria lander også på Toftir, med en last på 4,7 tons, hvoraf 3,3 tons er havtaske, som har en kilopris på 32 kr. Lasten er vurderet til 119,613,50 kr. De har fisket i 3 dage ved Færøerne og fiskeriet har også været godt her.
Lineskibet Mascot har fisket i 6 dage vest for Færøerne og lander en last på 19 tons, det meste som er i lasten er 5,7 tons kuller, som har en kilopris på 13,61 kr. Lasten er vurderet til 229,872,60 kr. Kutteren Kelda lander en last på 2,3 tons på Toftir, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 12,50 kr.
Lasten er vurderet til 28,608,00 kr. De har fisket i et døgn øst for Færøerne. Fiskeriet har ikke været det aller bedste på denne tur.
Eiði
Kutteren Gordrúgvin lander en last på 3,5 tons op Eiði, med en laste af torsk som har en kilopris på 12 kr. Lasten er vurderet til 44,525,00 kr. De har fisket i et døgn nord for Færøerne på denne tur. Kutteren Falkurin lander ligeledes på Eiði, med en last på 4,2 tons, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 12,50 kr Lasten er vurderet til 53,400,00 kr. som de har fisket i et døgn nord for Færøerne.
Klaksvík
Kutteren Brandur lander, efter et fiskeri på kun et døgn, en last på 4,1 tons i Klaksvík, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 12,50 kr. Lasten er vurderet til 51,700,00 kr.
kutteren Bragd lander en last på 2,4 tons, ligeledes i Klaksvik, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 12,50 kr. De har fisket i et døgn nord for Færøerne på denne tur og fiskeriet har været rimeligt.
Lineskibet Kvikk lander 10,9 tons kuller, som har en kilopris på 12,27 kr. Lasten er vurderet til 133,988,40 kr. Dette er det eneste som er opgivet fra lasten hos Kvikk. De har fisket i 6 dage ved Færøerne. Kutteren Kallanes lander en lille last på 2,3 tons i Klaksvík, det meste som er i lasten er torsk, som har en kilopris på 13 kr. Lasten er vurderet til 27,946,00 kr. De har fisket i et døgn nord for Færøerne.
Hvalba
Partrawlerne Niels Pauli og Steintór lander en last på 90 tons sej i Hvalba. De har fisket i en uge ud for Færøerne og fiskeriet har været rimeligt. De tager tilbage på fiskeri så snart de har landet.
Thorshavn
Partrawlerne Jaspis og Ametys lander 170,000 pund til Barið i Thorshavn, det meste som er i lasten er sej. De har fisket vest og øst for Færøerne på denne tur. Det meste af fangsten, fik de på kun en dag, men ellers har fiskeriet varet en lille uge.
Kollefjord
Slættaberg lander 500 tons blåhvilling (sortmund) til Faroe Pelagic i Kollefjord, de har fisket blåhvilling (sortmund) på feltet, hvor de andre skibe også har fisket efter blåhvilling ud for Færøerne. Fiskeriet betegnes som godt.
Fuglefjord
Christian í Grótinum lander 1400 tons blåhvilling (sortmund), som er fisket syd for Færøerne på denne tur. De lander fangsten til Havsbrún. De har fisket i 4 dage og vejret har ikke været det bedste, men fiskeriet har været fint efter det oplyste.
Runavík
Partrawlerne Heykur og Falkur lander en last på 320,000 pund til Faroe Orgin i Runavík, det meste som er i lasten er sej. De har fisket i 10 dage øst for Færøerne og så snart de har landet tager de tilbage på fiskeri.
FiskerForum.com