Havtasken afregnes fortsat til høje priser. Et enkelt fartøj opnåede i denne uge 64 kr./kg.
Sørvági:
Den mindre trawler Varðin, har torsdag landet 11,1 tons i Sørvági. Heraf var godt 9 tons havtaske, som blev solgt for 40 kr./kg. Lastens samlede værdi 396 t.kr. Kutteren var afsejlet d. 10. december og har fisket i farvandet syd for Færøerne.
Trawleren Fiskaklettur landede 5,5 tons havtaske i Sørvági, derudover havde skibet også 6 tons af andre arter. Havtasken kostede 40 kr./kg. Lastens samlede værdi; 301 t.kr.
Trawleren Skálafossur, som er søsterskib til Fiskaklettur, landede 6,4 tons i Sørvági. Trawleren havde bl.a. fanget 5 tons havtaske og lastens samlede værdi er opgjort til 218.197 kr.
Den mindre trawler Jens Leon landede 16,8 tons i Sørvági, heraf var ca. halvdelen havtaske. Lastens samlede værdi 442.165 kr. Havtasken kostede 40 kr./kg. Jens Leon var afsejlet d. 11. december.
Den mindre trawler Dragasund landede 6,2 tons i Sørvági, heraf var 4,5 tons havtaske. Lastens samlede værdi 200.615 kr. Dragasund var afsejlet d. 11. december og har fisket i farvandet syd for Færøerne.
Tvøtoyri:
Hoyvíkingur landede 20,1 tons på Tvøtoyri. Fartøjet var afsejlet d. 5. december og har fisket vest for Færøerne. Fangsten bestod bl.a. af 6 tons torsk, som er afregnet til 17,60 kr./kg. Fangstens samlede værdi 282.877 kr.
Garnskibet Thor fik rekordpris for havtaske:
En afregningspris på ikke mindre end 64 kr. pr. kg. opnåede garnskibet Thor, da skibet i den forgangne uge lande de 4 tons havtaske.
Dermed solgte det lille fartøj for ikke mindre end 256.000 kr. Fangstrejsen er den økonomisk bedste tur, under skibets nuværende navn.
Lineskibet Sandshavið landede blot 20 tons fisk efter en fangstrejse på felterne vest for Sandoynni. Dermed fik det forholdsvis store skib en lidt skuffende afslutning på året 2011. Sandshavið ligger ved kaj og skal først på havet igen i 2012.
FiskerForum.com