Nyt fra Færøerne uge 49

Nyt fra Færøerne uge 49

Fabrikstrawleren Gadus kom lørdag hjem til Klaksvik. Filettrawleren der har fisket siden den 25. september i Russisk farvand, er på vej i havn med 730 tons i alt. Heraf er 710 tons torskefilet og 20 tons skåret kuller. Den 32 mands store besætning holder nu en velfortjent jul og vil igen efter nytår stævne ud.
Eiði:
Linekutteren Volunteer lander 19,3 tons på Eiði. Lasten bestod fortrinsvis af 8 tons torsk som har en kilopris på 16 kr. Samlet set er lasten vurderet til 222.400,00 kr.
De har fisket siden den 27. november vest under Færøerne.

Toftir:
Linekutteren Riba lander 7,8 tons på Toftir. Lasten består hovedsageligt af 6 tons kuller, der har en kilopris på 8,74 kr. Hele lasten er vurderet til 78,784,00 kr. Riba har fisket siden den 27. november sydvest for Mykenes.

Den mindre trawler Búgvin lander 16,1 tons på Toftir, heraf 7,8 tons havkat med en kilopris på 30 kr. Hele lasten er vurderet til 331,624,60 kr og som er fisket siden den 26. november ud for Færøerne.

Lineskibet Morgunstjørnan lander på 56,7 tons på Toftir, fortrinsvis brosme som har en kilopris på 13 kr. Lasten er vurderet til 487,644,00 kr., som er fisket siden den 26. november ved Færøerne.

Med en last på 15,4 tons har garnskibet Oknin sejlet 360,635,00 kr. ind. I lasten, som er fisket siden den 30. november øst ude for Færøerne, var der 12,2 tons hellefisk som indbragte en kilopris på 26 kr.

Thorshavn:
Trawleren Jens Leon lander 16,5 tons i Thorshavn. Samlet er lasten således vurderet til 243.155,00 kroner. Fangsten er taget ved Færøerne siden den 26. november.

Lineskibet Venus har fisket mellem Færøerne og Island siden den 23. november og lander 37,1 tons i Thorshavn. Fortrinsvis torsk som har givet en kilopris på 14,00 kroner.
Lasten er vurderet til 558,838,00 kr.

I Thorshavn lander Lineskibet Sandshavið 41,2 tons, fortrinsvis lange, som blev afregnet med en kilopris på 12 kr. Hele lasten er vurderet til 471,108,00 kr. Lineskibet har fisket siden den 25. november ved Færøerne.

Med 75.000 pund, fortrinsvis sej, har partrawleren Vesturtúgva landet i Thorshavn. De har fisket i en lille uge øst for Færøerne. De sejler tilbage på fiskeri så snart de har landet.

Efter losningen tog Jaspis og Ametyst tilbage på fiskeri. Partrawlerne har fisket, fortrinsvis sej, i en uge og har landet 210,000 pund i Thorshavn. Den samlede værdi af lasten kendes ikke.

Leirvík:
Trawleren Dragasund landede i Leirvik med 9,2 tons, hvoraf 4 tons var havtaske, der indbragte 30,00 kr. pr. kg. Dragasund har fisket siden den 26. november og landede for i alt 174.770,00 kroner.

Den mindre trawler Birtingur, som er søster skib til Dragasund lander 9,3 tons i Leirvík. Hele lasten indbragte samlet 195,388,50 kr., heraf var 5 tons havtaske som gav en kilopris på 30,-. Fiskeriet har varet siden den 25. november.

Runavík:
Partrawlerne Heykur og Falkur landede 170,000 pund næsten udelukkende sej. Lasten er fanget siden den 22. november og bliver landet til Faroe Orgin, herefter stævner de ud igen.

Hvalba:
Partrawlerne Steintór og Niels Pauli der har fisket siden den 29. november vest ude for færøerne, lander i alt 210.000 pund næsten udelukkende sej. Efter losningen vender de tilbage til fiskeriet samme aften.

Klaksvík:
I Klaksvik har partrawlerne Stjørnan og Polarhav landet for i alt 150,000 pund, hvoraf det meste er sej. De har fisket siden den 22. november og stikker til søs i gen efter losningen.

Med en last på 263.471,00 kroner, har trawleren Fiskaklettur landet 12 tons i Klaksvík, fiskene er fanget øst for Færøerne siden den 30. november og i fangsten blev der afregnet 6,7 tons havtaske, med en kilopris på 32,-.

Lineskibet Kvikk lander 13 tons i Klaksvík, hvoraf lasten for det meste bestod af 12 tons kuller, som indbragte en kilopris på 9 kr. Lasten blev solgt for i alt 114.123,00 kroner. De har fisket vest under Færøerne denne tur.

Partrawlerne Safir og Smaragd lander 200,000 til Kósina i Klaksvík. Fortrinsvis sej som er fisket øst under Færøerne. Hvor længe skibene har fisket er uklart.

Grønanes lander 75,000 pund som den har partrawler med Vesturtúgva og leveret til Kósina i Klaksvík. De har fisket øst ud for Færøerne på kun en lille uge.

Vági:
Efter 4 dages fiskeri ved Færøerne lander trawleren Dýrindal 2,4 tons i Vági, her har lasten indbragt 59.415,00 kroner. I fangsten var der 1,5 tons havtaske der indbragte en kilopris på 32,00 kroner.

Tvøroyri:
Med et fiskeri ved Færøerne siden den 25. november har trawleren Suðuroyingur landet 7,1 tons på Tvøroyri. De har partrawlet med Rankin på turen, som har resten af fangsten i sin last. Hele lasten er blevet vurderet til 104,400,00 kr.

Sørvági:
Frysetrawleren Vesturleiki lander 70 tons helle- og rødfisk på Sørvàgi. Fisken bliver pakket og solgt til Danmark., hvorefter trawleren atter tager tilbage til fiskefelterne.

Brestir lander ligeledes hellefisk og rødfisk på Sørvág. Trawleren lander 90 tons. Lige som fangsten hos Vesturleiki, bliver fisken pakket i Sørvági og sejlet ned til Denmark hvor den bliver solgt. Brestir har fisket øst under Færøerne denne tur.

Trawleren Beinisvørð blev tvunget i havn pga. problemer med trawlspillet. De havde partrawlet med Edna fra Thorshavn. De landede kun 30.000 pund, som overvejende bestod af sej. Hjælpen er dog på vej fra Island, som skal reparerer fejlen, så Beinisvørð hurtigst muligt kan genoptage fiskeriet.

Runavík:
Partrawlerne Stelkur og Bakur lander 195,000 pund til Faroe Orgin i Runavík. Lasten bestod mest af sej, som er fisket siden den 29.november øst under Færøerne. Efter losningen stikker begge fartøjer tilbage til fiskeriet.

FiskerForum.com