Rejebådene melder om gode fangster. Flere færøske fartøjer har landet sild i norske havne.
Havborg & Artic Viking:
Havborg har haft en god rejse. Skibet afsejlede d. 25. august og har fanget ca. 400 tons rejer, som landes i Kårvika, Norge. Fartøjet har også været forbi Tromsø, for at få lavet enkelte tekniske udbedringer. Fiskeriet er på denne rejse foretaget i farvandene omkring Svalbard.
Arctic Viking og dens 17 mands store besætning melder også om en god tur. De har nu 500 tons rejer, som landes i Kårvika, Norge. Artic Viking var afsejlet d. 11. august.
Den gode tur kommer efter en problematisk sommer, hvor Artic Viking riggede om til makrel, uden dog at nå at komme i gang. Skibet fik et alvorligt motorproblem, som tog lang tid at udbedre. Da man endelig var klar til at afsejle, var fælleskvoten i mellemtiden opfisket af andre fartøjer.
Kollefjord:
Jupiter landede mandag en mindre last makrel i Kollefjord. Fangsten var på 130 tons og fiskens størrelse er optalt til 440 gram.
Toftir:
Garnfartøjet Oknin landede fredag 7,5 tons på Toftir. Lasten bestod bla. af kalve og torsk. Fangstværdien ca. 160 t.kr. Oknin var afsejlet på fiskeri d. 29. september og har været i farvandet syd for Færøerne.
Mascot er tilbage efter en fangstrejse fra Island. Lineskibet fangede samlet 64,4 tons, hvoraf 28,7 tons blålange, som kostede c. 13 kr./kg. Lastens samlede værdi 915 t.kr. Skibet var afsejlet 25. september.
Efter en fangstrejse på kun to døgn kom lineskibet Venus onsdag atter i havn. Årsagen var dårligt vejr med stærk vind. På de to dage nåede besætningen på Venus at fange ca. 20.000 pund. Venus afsejlede igen torsdag.
Enniberg:
Enniberg ankom i sidste uge til Tórshavn med en last på 428 tons filet, som er fanget og forarbejdet de seneste ca. 6 uger. Den seneste periode har fartøjet fisket rødfisk i området omkring Svalbard.
Ennibergs næste opgave ligger i Barentshavet, hvor Færøerne har en kvote i den russiske farvandsdel.
Klaksvik:
Filetrawleren Gadus, med en 30 mands stor besætning, ankom lørdag til Klaksvik med 640 tons filet, som er fisket i russisk farvand. Gadus var afsejlet d. 11. august.
Sild:
Saksaberg landede mandag 295 tons store sild i Norge. Fisken, der havde en gennemsnitsstørrelse på 265 gram, er taget i farvandet nord for Færøerne. Fagraberg fulgte mod ugens slutning i samme spor mmed en fangst på 800 tons sild, størrelse 370 gram. Fagraberg ankom lørdag til landingsstedet i Lofoten.