Den færøske lagmand Aksel V. Johannesen har udskrevet lagtingsvalg til afholdelse lørdag den 31. august 2019. Spændende bliver det at følge om den nye fiskerilov, der deler vandene på Færøerne, rulles tilbage, hvis magten skifter.
Største rejefangst nogensinde landet af et færøsk fartøj
Den færøske trawler Enniberg landede i sidste uge en kæmpefangst af rejer på 875 tons. Rejerne var fisket i Barentshavet og blev landet i Tromsø i Norge, Dette er den største fangst af rejer, der nogensinde er landet af et færøsk skib. Enniberg fisker normalt torsk i Barentshavet, som bliver fileteret, men her for et par år siden, blev der istedet monteret en rejefabrik ombord og man købte rejekvoter, fra et andet færøsk selskab, som ikke længere rådede over et skib.
Landinger til Leirvík
Linekutteren Fiskivarði landede 22,6 tons, hvoraf 17 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,01 kr. Lasten blev her vurderet til 385.295,00 kr., som de havde fisket i 6 dage vest for Færøerne. Den mindre trawlern Jens Leon landede 24,1 tons, hvoraf 7,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,07 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 313.929,80 kr. Den mindre trawler Olga Maria landede 31,6 tons, hvoraf 11 tons også var torsk, som havde en kilopris på 17,00 kr. Lasten blev vurderet til 438.622,00 kr., der var resultatet af et fiskeri nord for Færøerne.
Landinger til Toftir
Linekutteren Mýlingur landede 17,3 tons, hvoraf 12,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 32,00 kr. Lasten indbragte 479.293,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 7 dage ud for Færøerne. Linekiubet Havbúgvin landede 45,5 tons, hvoraf 27,2 tons var lange, som havde en kilopris på 12,86 kr. Lasten blev her vurderet til over en halv million, 598.290,00 kr., som var velfortjent efter et fiskeri på 9 dage vest for Færøerne. Partrawlerne Eustyrbúgvin og Vesturbúgvin landede 200 tons guldlaks på Toftir, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
Landinger til Tórshavn og klaksvik
Lineskibet Sandshavið landede 59,1 tons i Tórshavn, hvoraf 35,6 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,13 kr. Lasten blev efter losningen vurderet til 821.719,40 kr. og var det tilfredsstillende resultat af et fiskeri på 10 dage vest for Færøerne. Lineskibet Jákup B landede 45,3 tons i Klaksvik, hvoraf 25,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,19 kr. Lasten blev i Klaksvik vurderet til 609.373,00 kr., som var deres resultat af et fiskeri på 5 dage vest for Færøerne. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede også en god fangst af guldlaks, på 260 tons, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage på fiskeri ud for Færøerne. Partrawlerne Safir og Smaragd landede 180.000 pund, hvoraf det meste var sej. De har haft et rigtigt godt fiskeri ud for Færøerne, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet igen.
Landinger til Runavík
Partralwlerne Stelkur og Bakur landede 280.000 pund, hvoraf det meste var sej, som de havde fisket øst for Færøerne, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Heykur og Falkur landede 220.000 pund, hvoraf det meste var sej. De har haft et rigtig godt fiskeri ud for Færøerne, og de tog tilbage til fiskeriet, så snart de havde landet. Partrawlerne Rókur og Lerkur landede 110.000 pund, overvejende torsk, som de havde haft et godt fiskeri af udfor Færøerne, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet.
Landinger til Kollefjord
Partrawlerne Skoraberg og Fuglberg landede 260 tons guldlaks, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de da også tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Lineskibet Eivind landede 120 tons, som de har fisket ud for Færøerne. De har også haft et rigtig fint fiskeri, og de landede fangsten som var blevet frosset ombord, til Kollefjord, før de tog tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.