Trawleren **Fiskaklettur** landede i sidste uge 25,6 tons i Klaksvík. Heraf var 8,6 tons torsk ud af den totale fangst. Afregningen lød på 16.04 kroner pr. kilo, som efterfølgende blev afregnet med 473.752,00 kr. Hvilket var resultatet af et fiskeri på 7 dage ud for Færøerne.
Den mindre trawler Dýrindal landede 11 tons i Klaksvík, efter et fiskeri lige ud for Færøerne. Det meste af fangsten var 3,8 tons torsk, som opnåede en kilopris på 15,77 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet og solgt for 217.006,00 kr. Dette var den første tur, som Dýrindal foretog for sine nye ejere og med det gamle navn igen. De var på fiskeri da de uheldigvis fik trawlet i skruen og måtte slæbes til land, hvor problemet blev løst. Partrawlerne Fuglberg og Skoraberg landede 260 tons guldlaks til Kósina, som derefter blev kørt til Tavuna i Leirvík, hvor den skulle forarbejdes. De har haft et rigtig godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog det da også tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede 225 tons guldlaks, som i tidligere tilfælde også blev kørt til Tavuna i Leirvík, hvor den skulle forarbejdes. De har haft et godt fiskeri på turen.
Landinger til Leirvík og Toftir
Den mindre trawler Olga Maria landede 30,1 tons, hvoraf 15 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,61 kr. Lasten blev vurderet til 412.060,00 kr., som de havde fisket i 6 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Búgvin landede i ugens løb en last på 10,2 tons, hvoraf 6,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,83 kr. Lasten blev vurderet og solgt for 186.576,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på fire dage ud for Færøerne. Linekutteren Fiskivarði landede 13,5 tons, hvoraf 5,6 tons var kuller, som havde en kilopris på 13,96 kr. Lasten blev her vurderet til 195.123,75 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne. Den mindre trawler Sigatindur landede 25,1 tons, hvoraf 6,6 tons var kuller, som havde en kilopris på 12,52 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 347.187,00 kr., efter et fiskeri på 7 dage ud for Færøerne. Linekutteren Volunteer landede 23,4 tons til Toftir, overvejende brosme og lange, som de havde fisket i 8 dage vest for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur. Linekutteren Sigmund landede 21,2 tons, hvoraf 12 tons var lange, som havde en kilopris på 16,40 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet og solgt for 287.195,00 kr. Efter et fiskeri på 8 dage ud for Færøerne. Partrawlerne Eysturbúgvin og Vesturbúgvin landede 260 tons guldlaks på Toftir, som efter landingen blev kørt til Tavuna i Leirvík. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter guldlaks ud for Færøerne.
Landinger til Tórshavn
Den mindre trawler Skálafossur landede 16,3 tons, hvoraf 6,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,83 kr. Lasten blev solgt for 266.081,20 kr., som de havde fanget under et fiskeri på 4 dage ud for Færøerne. Lineskibet Sandshavið landede 50 tons, hvoraf 28,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,51 kr. Lasten blev vurderet til 709.137,80 kr. De havde fisket i 12 dage ud for Island, og da de havde landet og efterfølgende kom fra weekend, tog de på fiskeri ud for den øst Grønlandske kyst. Garnskibet Thor landede 6,8 tons, hvoraf 5,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 192.850,00 kr. De har fisket i 4 dage nord for Færøerne på denne tur. Enniberg kom hjem med ca 900 tons filet, som var resultatet af et fiskeri i den russiske del af Barentshavet. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og fangsten blev efterfølgende landet i Tórshavn. Partrawlerne Jaspis og Ametyst landede 325,000 pund, overvejende sej.De har haft et fornuftigt og godt fiskeri ud for Færøerne, og fangsten landede de til Barðið i Tórshavn.
Lanindger af industrifisk til Fuglefjord
Høgaberg landede 1400 tons blåhvilling til Havsbrún, som de havde fisket ud for Færøerne, men fiskeriet har ikke været det allerbedste på denne tur. Så snart de havde landet tog de atter tilbage til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne. Tróndur í Gøtu landede 2100 tons blåhvilling, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter blåhvilling. Norðingur landede 1400 tons blåhvilling til Havsbrun. De har haft et rigtig fint fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet fangsten tog de tilbage til fiskeriet ud for færøerne. Arctic Voyager landede 1000 tons blåhvilling til Havsbrún, som de også havde fisket ud for Færøerne. Fiskeriet har været fint og turen gik da også tilbage efter blåhvilling ud for Færøerne efter landingen. Christian í Grótinum landede 3470 tons til Havsbrún, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et usædvanligt fint fiskeri på turen, og også her blev kurs og fart igen sat til feltet efter blåhvilling, straks efter landingen. Jupiter landede 1500 tons blåhvilling til Havsbrún, som de også havde fisket i området ud for Færøerne. Og også her har man haft et godt fiskeri og næste tur blev også efter flere blåhvilling.
Tobis landing i Danmark
Den danske trawler Asbjørn landede i sidste uge en last på 2.300 tons tobis, som de har fisket på Turbobank øst for Peterhead i Skotland. De har haft et udemærkedt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter tobis.
FiskerForum.dk