De færøske industrifartøjer har godt gang i fiskeriet efter blåhvilling. »Fagraberg« landede således i sidste uge en fangst på 3000 tons blåhvilling, som de havde fisket i EU farvand. Fangsten blev landet til den færøske fiskemelsfabrik Havsbrún i Fuglefjord.
Jupiter landede ligeledes en pæn fangst af blåbilling på ca 2500 tons blåhvilling, som de også havde fisket i EU farvand. Her blev fangsten også landet til Havsbrún i Fuglefjord. Det samme gjorde Finnur Fríði, der landede 2500 tons blåhvilling, og Christian i Grótinum, der landede 2400 tons blåhvilling. Næraberg landede i sidste uge en last på 3250 tons blåhvilling, som de havde fisket i EU farvand. De har haft et godt fiskeri på turen, og fangsten blev landet til Faroe Pelagic. Efterfølgende venter de med at tage ud efter flere blåhvilling, indtil blåhvillingen befinder sig i færøsk farvand i stedet.
Landinger til Tórshavn
Linekutteren Mýlingur landede 24,6 tons fisk til Tórshavn, hvoraf 7,8 tons var kuller, der indbragte en kilopris på 14,76 kr. på auktionen. Lasten blev vurderet til 353.471,00 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne. Trawleren Vesturtúgva landede 10,5 tons i Tórshavn, hvoraf 8 tons var kuller, som havde en kilopris på 9 kr. Lasten blev vurderet til 104.530,00 kr. De havde under fiskeriet partrawlet med Grønanes, som istedet landede sin last i Klaksvík. Garnskibet Thor landede 11,7 tons fisk til Tórshavn, hvoraf 10,2 tons var hellefisk, som opnåede en kilopris på 31,- kr. Lasten blev efterfølgende solgt for 338.700,00 kr. Et pænt resultat efter et fiskeri på kun 3 dage øst for Færøerne.
Landinger til Toftir
Lineskibet Skørin landede 20,3 tons i Toftir, hvoraf 8,9 tons var lange, som havde en kilopris på 16,40 kr. Lasten blev vurderet til 206.988,00 kr., som de havde fisket i 8 dage nord for Færøerne. Linekutteren Volunteer fiskede ligeledes nord for Færøerne og landede efterfølgende 22,2 tons til Toftir, hvoraf 12,3 tons var kuller. De blev afregnet med 14,30 pr. kilo og samlet med 315.420,00 kr. Garnskibet Oknin landede 8,6 tons, hvoraf 7,2 tons var hellefisk. En fangst der indbragte 31,- kr. pr. kilo, med en samlet 243.700,00 kr. De havde fisket i 3 dage ud for Færøerne på denne tur. Garnskibet Váðasteinur landede 7,1 tons til Toftir, hvoraf 6,2 tons var hellefisk, som opnåede en kilopris på 31,- kr. og en samlet afregning på 206.600,00 kr. De havde fisket i 3 dage øst for Færøerne på denne tur.
landinger til Klaksvík og Leirvík
Den mindre trawler Fiskaklettur landede 21,5 tons i Klaksvík, hvoraf 13,7 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,66 kr. Lasten blev solgt for 300.998,80 kr. på auktionen, som var resultatet af 4 dages fiskeri nord for Færøerne. Partrawlerne Skoraberg og Fuglberg landede efter et fiskeri syd for Færøerne, en last på 375.000 pund, overvejende sej. Sej som de landede til Kósina i Klaksvík. Den mindre trawler Búgvin landede 9,3 tons til Leirvík. I fangsten var 8 tons havtaske, som gav en kilopris på 24 kr. Lasten blev på auktionen vurderet til 205.800,00 kr. Hvilket var resultatet af et fiskeri på 4 dage øst for Færøerne. Trawleren Jens Leon landede 8,4 tons fisk, hvoraf 7 tons var havtaske. Havtaske som opnåede en kilopris på 24 kr. samt en samlet auktionspris på 185.752,00 kr. Et resultat efter 3 dages fiskeri øst for Færøerne. Den mindre trawler Olga Maria landede i sidste uge en fangst på 15,2 tons til Leirvík, hvoraf 9,4 tons var torsk, som gav en kilopris på 16,66 kr. Lasten blev på auktionen vurderet til 210.230,00 kr. Hvilket var resultatet efter et fiskeri på 3 dage Nord for Færøerne. Trawleren Sigatindur landede i sidste uge en fangst på 9,6 tons til Leirvík, hvoraf 6,5 tons var torsk, som gav en kilopris på 16,61 kr. Lasten blev vurderet til samlet 138.592,76 kr. Efter et fiskeri på knapt 2 dage Nord for Færøerne.
Partrawlerene landede til Runavík og Hvalba
Partrawlerne Heykur og Falkur landede 300.000 pund sej til Runavík. De havde fisket øst for Færøerne på denne tur, med et godt resultat. Partrawlerne Steintór og Niels Pauli landede i sidste uge en last på overvejende 285.000 pund sej til Hvalba. De havde fisket øst fpr Færøerne, og fiskeriet havde vøret godt og de tog da også straks tilbage til fiskeriet efter landingen.
Den danske pelagiske trawler Asbjørn, har igen landet en pæn fangst af blåhvilling til Skagen. 2500 tons blev det til i denne omgang, som var resultatet af et fiskeri Vest for Irland på denne tur. Danske Ruth landede også en pæn fangst af blåhvilling. Denne gang blev det til 3200 tons blåhvilling, som var fisket vest for Ireland. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri, og fangsten blev landet til FF Skagen.
FiskerForum.dk