Skibet der blev døbt i lørdags, »Jákup Sverri« på MEST’s skibsværft i Skála på Færøerne, er sandsynligvis det mest støjsvare skib i verden. Ejeren af det spektakulære og imponerende skib er det færøske fiskeri- og havforskningsinstitut »Havstovan« på Færøerne.
Ifølge en række uvildige undervands-støjmålinger, hører skibet til blandt de mest støjsvage skibe i verden. Det nye skib er nemlig bygget efter Silent-R klassen, for at leve op til kravene om ekstremt lav undervandsstøj.
Det har taget 2 år at bygge det nye havforskningsskib. Et år at bygge skroget på WBS i Litauen og et år at færdiggøre skibet ved MEST Shipyard på Færøerne.
Skibet er udstyret med den nyeste teknologi Havforskningsskibet, er et MEST Shipyard design og har en længde på 54 m samt en bredde på 13,6 m og skyder en tophastighed på 15 knob.
Skibet er udstyret med moderne fabriks, forsknings- og laboratoriefaciliteter og indrettet med plads til 25 personer. Der er gjort meget ud af komfort ombord med store fællesrum som for eksempel møde- og fitness rum. Opholdrummene består, udover messer, af 13 enkelt kabiner, 6 dobbelt kabiner og hospitals-rum med 2 senge. Skibet er i 7 etager inklusiv brodæk.
Skibet er bygget i henhold til Silent-R klassen
Netop for at opnå optimal performance og præcision i forbindelse med havundersøgelser. For at have en så lav undervands støjstråling som muligt er skibets design, skrog, propel, motorer og det samlede udstyr sammensat på en sådan måde, at det giver mindst mulig undervandsstøj.
Derudover er skibet udstyret med en sænkekøl, der muliggør, at udstyr kan sænkes 3 meter under bunden af skibet – for derved at have optimale arbejdsvilkår til undersøgelser.
Skibet kan udover, at foretage havundersøgelser af fiskebestanden, også foretage seismiologiske undersøgelser for den færøske regering.
MEST Shipyard med i hele byggeprocessen Det nye skib, »Jákup Sverri« er designet af MEST Shipyard, som har haft ansvaret for hele byggeprocessen. MEST har stået for det oprindelige design, detailtegninger, styrkeberegninger til og med projektledelsen i hele processen. Arbejdet med at bygge skroget i Litauen blev nøje fulgt af fagkyndige fra MEST Shipyard.
Udover MEST’s egen arbejdsstyrke har 10 til 15 underleverandører stået for leverancer og installation af diverse udstyr. Skibsværftet MEST har leveret 120 skibe over de seneste 120 år.