Fortsat fremgang for Hanstholm Fiskemelsfabrik A/S
Det var en særdeles tilfreds bestyrelsesformand, Carsten Lentz Storm, som på virksomhedens generalforsamling kunne konstatere, at virksomheden atter præsterede et fornemt økonomisk resultat.
Det var en særdeles tilfreds bestyrelsesformand, Carsten Lentz Storm, som på virksomhedens generalforsamling kunne konstatere, at virksomheden atter præsterede et fornemt økonomisk resultat.
Hanstholm Fiskemelsfabrik, som er en af lokalområdets store arbejdspladser præsterede således en omsætning på hele 445 mill. dkk. i 2010 mod 290 mill. dkk. året før. Fremgangen i omsætningen var en væsentlig forudsætning for et resultat på 39 mill. dkk. før skat. En forbedring på næsten 100 % til forhold til virksomhedens hidtil bedste, som blev opnået i 2009. Et resultat som virksomhedens bestyrelse var endog særdeles tilfreds med at kunne præsentere for virksomhedens mange aktionærer.
Efter nogle vanskelige år i begyndelsen af 90’erne kan de mange trofaste aktionærer konstatere at egenkapitalen de seneste 2 år er mere end fordoblet, og at virksomheden står bedre rustet økonomisk end nogensinde tidligere i virksomhedens levetid.
Det gode økonomiske resultat får dog ikke virksomhedens bestyrelse til sænke overliggeren. Virksomhedens nye strategi. 7 -9 -13. skal være det bærende element i den udvikling, som frem mod 2013 skal sikre virksomheden fortsat vækst og fremgang.
Virksomheden bevæger sig på et internationalt marked som er i konstant bevægelse. men den største udfordring findes i at sikre den nødvendige tilgang af råvarer. Et arbejde som såvel virksomhedens administrerende direktør Peter Jensen samt bestyrelse også i de kommende år vil prioritere højt.
De kommende års investeringer er primært rettet mod fortsat at kunne sikre en konkurrencekraftig produktion, som er afgørende for den fortsatte udvikling.
Benny Rasmussen og Jan Hansen blev genvalgt til bestyrelsen. Carsten Lentz Storm blev ligeledes genvalgt som formand for bestyrelsen.