Erhvervsministeren indviede i dag Søfartsstyrelsens nye hovedkontor i Korsør og nogle dage senere blev direktør Andreas Nordseth valgt som formand for EU’s Søsikkerhedsagentur (EMSA).
Den første fejring blev dog med R03;Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Slagelse Kommunes borgmester Sten Knuth samt direktør for Danske Rederier Anne Steffensen, der med Søfartsstyrelsens direktør Andreas Nordseth stod for talerne, da Søfartsstyrelsens nye hovedkontor i Korsør blev indviet.
Søværnets Tambourkorps spillede ved indgangen
Til lyden af festlig Tambourkorps melodier, fejrede man flytningen af hovedkontoret fra Valby til Korsør, hvor Søfartsstyrelsen nu får til huse i en by med en solid maritim historie og tæt på et af verdens mest trafikerede stræder, Storebælt, som tusindvis af skibe passerer hvert år.
Søfartsstyrelsen flytter kun ca. fire år efter man var rykket ind i nye omgivelser i Valby. Nu er adressen for Søfartsstyrelsen istedet Fjordvænget 30 i postnummer 4220 i Korsør.
I første omgang er 50 medarbejdere flyttet ind i det midlertidige domicil i Korsør, og det tal vil gradvist øges, indtil alle medarbejdere er endeligt på plads i 2019.
Næsten samtidig opnår direktøren nyt tillidserhverv
Nogle dage senere og efter fejringen af Søfartsstyrelsens flytning fra Valby, kunne direktør Andreas Nordseth tilføje endnu et tillidshverv til titlerne, da bestyrelsen for EU’s Søsikkerhedsagentur (EMSA) valgte Andreas Nordseth som formand.
R03;»EMSA yder et meget væsentligt bidrag til den maritime sikkerhed og miljøbeskyttelse i Europa. Udover at sikre en ensartet implementering af EU-lovgivning gør EMSA et stort stykke arbejde for at bringe nye teknologier i spil og digitalisere skibsfarten, hvilket også er vigtigt for Det Blå Danmark. Det er en ære at få lov til at stå i spidsen for bestyrelsen og være med til at facilitere den strategiske retning for agenturet,« siger Andreas Nordseth i en kommentar til udnævnelsen.