Den femte nybygning »Anders Nees« samler fiskekammeraterne igen
For de fire garvede fiskere, der igen er gået sammen om en ny »Anders Nees«, en topmoderne og kombineret flyshooter og trawler i Vestværft design, har det dennegang været det gode arbejdsliv der har været motiveringen for at bygge nyt fartøj.
Med en halvpart til Tonny Nees fra Thyborøn og de resterende 50 procent fordelt mellem Arne Christensen, Jan Poulsen og Rasmus Arnbak har målet med nybygningen ikke kun været økonomi og effektivitet. Det tæller selfølgelig også, men for de erfarne fiskere, har det også været en høj grad af medbestemmelse undervejs i byggefasen og især at skabe et stabilt fundament for deres fremtidige arbejdsliv.
Salget af »Anders Nees« tilbage i 2016, var ikke planlagt, men tilbuddet til de vestjyske fiskere dengang var så godt, at man ikke kunne sige nej. Derefter søgte man efterfølgende højt og lavt efter et større brugt fartøj, men da det ikke lykkedes, fortsatte det med lidt forskellige fartøjs-muligheder, men det endte som bekendt anderledes. For i julemåneden 2017, satte de deres underskrift på en nybygning fra Vestværftet i Hvide Sande, men med entreprisen på skibet hos Thyborøn Skibs & Motor A/S (3XJ).
Så her næsten tre år efter, et fartøj med navnet »Anders Nees« har lagt til kaj i Thyborøn, vil man nu igen kunne møde »Anders Nees« ved kajen, nu bare i en yngre og skarpere udgave. Men stadigvæk med fire særdeles erfarne fiskere ombord, enten ved roret eller på dækket og i maskinrummet. Fire erfarne fiskere der har arbejdet adskillige år på havet. Tre har allerede rundet de 50 år, det er kun Rasmus der med sine 42 år er yngste medlem af ejergruppen på »Anders Nees«.
Som yngste medlem fortæller Rasmus da også om et forbilledligt godt samarbejde og rigtige gode forhold ombord, hvor man supplerer hinanden godt og fornuftigt, og hvor det hele bare fungerer perfekt. Her træffes beslutningerne i enighed, hvilket betyder meget for de fire fiskere, der hver især har deres specielle kompetencer og derfor gør det, de er bedst til.
Tonny Nees, hvis bedstefar Anders Nees, som skibet er opkaldt efter understreger endvidere, at det også for ham har været vigtigt at sikre, at alle føler sig inkluderet i beslutningerne. Udover de fire partsredere, vil der være tre besætnings-medlemmer tilknyttet skibet, der skal arbejde på skift. Jonas Petersen som voksenlærling og den erfarne fisker Frans Poulsen samt den noget yngre Skødt Hansen, som elev fra Fiskeriskolen i Thyborøn.
Nybygningen L426 »Anders Nees« er på 24 meter, har plads til en besætning på 6 mand. Skibet skal fiske konsumfisk og hummer i Skagerak og Nordsøen, og efter planen skal man i sommerperioden flyshoote og i vinterperioden fiske med trawl. Skibet har plads til 900 kasser i det store lastrum.
FiskerForum.dk ønsker skib og besætning god vind samt held og lykke fremover.