Hvad enten de kæmpestore blæksprutter Architeuthis dux, boltrer sig i dybet i Atlanterhavet, Stillehavet eller Det Indiske Ocean, er de genetisk ens og tilhører samme art.
Det er konklusionen på et danskledet forskningsprojekt fra professor Eske Willerslevs Grundforskningscenter for GeoGenetik på Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet.
Den nye viden om det gådefulde hvirvelløse dyr, hvor hunnerne kan blive 15 meter lange og veje helt op til 900 kg er blevet stykket sammen af ph.d.-studerende Inger Winkelmann og hendes medforsker, professor Tom Gilbert.
Inger Winkelmann forklarer den store spredning med at, ”kæmpeblækspruttens små larver formentlig flyder op til overfladen, hvor strøm og vind fører dem rundt på verdenshavene, hvor de ernærer sig, for siden som voksne, igen synker i dybet og genoptager deres livscyklus med føde og parring.”
Selv om der kloden rundt findes rester fra kæmpeblæksprutten, er det kun mindre end et år siden, at kæmpeblæksprutten, Architeuthis dux, for første gang nogensinde blev filmet i sit rette element. Det var da den blev filmet af en lille ubåd, på 630 meters dybde ud for den japanske ø Chichi Jima.
Offentliggørelse af forskernes arbejde i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of The Royal Society B., falder netop sammen med 200-året for den danske naturforsker Japetus Steenstrups fødsel i 1813. Steenstrups kendte arbejde med kæmpeblæksprutten, som han navngav i 1857 Architeuthis dux, udsprang i et opgør med myten om datidens kæmpemonstre og søuhyre fra dybet, bedre kendt som Kraken.
Se video her nedenfor (engelsk)
