Norwegian Seafood Research Fund (FHF) sender nu en invitation samt en check på fem mio kroner, ud til de ansøgere, der kan udvikle en teknologi, der kan mindske plastaffaldet fra fiske-net. Plastmaterialer udgør en central del af næsten alle fiskeredskaber, og når disse slides, bidrager det til spredningen af plastik og mikro-plast i havmiljøet.
FHF understreger, at både fiskerisektoren, industriens leverandører og myndighederne har en fælles interesse og opgave i at finde løsninger til bortskaffelse af fiske-net, når det har udtjent sin rolle.
I dag bliver gamle fiske-net ikke genanvendt i Norge, men ender i stedet som affald på lossepladser. Der er derfor et presserende behov for en metode der kan adskille metal- og plastik-komponenterne i nettet.
Et tidligere forskningsprojekt fra FHF har vist, at biologisk nedbrydeligt polyester (biopolyester) er 3 til 5 gange mere holdbart end de konventionelle polyethylen/polypropylen-materialer, der typisk anvendes i fiske-net og andre redskabs-komponenter. Dette indikerer et betydeligt potentiale for at mindske plastik-forureningen, når de håndteres på den rigtige måde.
Det toårige projekt har til formål at udvikle, teste og forbedre fiske-net for at reducere plastaffaldet. Dette inkluderer produktion og test af biopolyester-fiske-net med fokus på holdbarhed, elasticitet og styrke. Der vil også være sammenlignende tests mellem standard- og biopolyester-materialer under kommercielle forhold.
FHF ønsker resultaterne dokumenteret over to fangstsæsoner og foretrækker samarbejde mellem fiskere og industrien samt forskningsinstitutioner og relevante myndigheder.