På TripleNine’s generalforsamling onsdag blev Lars Vohnsen og Jean Vad Christensen genvalgt til bestyrelsen, mens Leif Knak blev valgt i stedet for Preben Schmidt, der var afgået ved døden.
Desuden blev Hans Espersen valgt i stedet for Ole Nymann Mortensen.
Ved den efterfølgende konstituering af bestyrelsen genvalgtes Anker Mejnertz som formand, mens det hidtidige bestyrelsesmedlem Søren Espersen blev næstformand i stedet for Lars Krause-Kjær.
Nu egenkapital på over 212 mio.kr.
I det forløbne regnskabsår præsterede koncernen et resultat efter skat på 46 mio.kr.
På den netop afholdte generalforsamling besluttedes det at efterbetale andelshaverne 8 øre pr. kg landet fisk eller i alt ca. 19 mio.kr.
Herefter overstiger egenkapitalen 212 mio.kr.
Fakta
TripleNine Fish Protein a.m.b.a. er med afdelinger i Esbjerg, Hvide Sande og Thyborøn samt et datterselskab i Sydafrika en af verdens betydeligste producenter af højkvalitets fiskemels- og fiskeolieprodukter. Virksomhedens eksportandel udgør over 80% af produktionen, og der beskæftiges ca. 127 personer på årsbasis.
TripleNine Pharma A/S i Esbjerg producerer marine phospholipider.