Alt imens det danske fiskeri tvinges ind i elektronisk monitorering med kameraer hængende overalt på deres fiskefartøjer, så har Højesteret, i en anden sag om overvågning af en medarbejder i et andet erhverv, tilkendt denne en tortgodtgørelse og dømt at TV-overvågningen var en grov krænkelse af medarbejderens frihedsrettigheder.
At Danmark er en retsstat, tages af mange danskere for så givet, at de ikke tænker over det. Men hvis man ser rundt i Danmark, så bliver det klart, at retssikkerheden langtfra er givet for alle.
I Danmarkskanonen beskrives retsstaten som en vigtig del af det danske samfunds skelet, men det understreges videre, at den får først sul på kroppen, når befolkningen har tillid til og tro på, at retssystemet fungerer, og at alle også i praksis er lige for loven.
Først når denne tillid er til stede, er retsstaten med til at skabe og understøtte en række andre værdier i det danske samfund som tillid, tryghed og demokrati.
Men netop lighed for loven, mangler man i fiskernes tilfælde, når der sættes kameraer op på flere Kattegat-fartøjer i deres fiskeri efter jomfruhummer. Andre får medhold i at video- og kamera-overvågning er ulovligt i deres tilfælde, men åbenbart ikke i fiskernes. Hvordan kan fiskerne så have tillid og tryghed til systemet.
I den konkrette sag med sagsnr. BS-27414/2019-HJR afsagt den 2. marts 2020, nåede Højesteret frem til, at uberettiget anvendelse af tv-overvågning over for en ansat, kunne udløse en tortgodtgørelse. De nåede i sagen frem til, at arbejdsgiverens anvendelse af tv-overvågningen udgjorde en grov krænkelse af medarbejderens frihedsrettigheder, idet tv-overvågningen overskred grænserne for en arbejdsgivers ledelsesret og princippet om god databehandlingsskik. Som følge heraf var medarbejderen berettiget til en tortgodtgørelse.
Efter en konkret vurdering fandt Højesteret, at arbejdsgiveren ikke havde godtgjort, at der forelå saglige hensyn, der kunne begrunde tv-overvågningen idet omfang, som var tilfældet. Den af arbejdsgiveren foretagne tv-overvågning var således i strid med ledelsesretten og den på tidspunktet gældende persondatalovs § 5, stk. 1-3.
En advokat har efterfølgende vurderet at afgørelsen, der er afsagt efter den tidligere persondatalov, ville få samme udfald, hvis den var blevet afsagt efter de gældende regler i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
For så vidt angår spørgsmålet om tortgodtgørelse vurderede Højesteret i dommens præmis, at den uberettigede anvendelse af tv-overvågning havde haft en sådan grovhed, der havde været egnet til at krænke medarbejderens selv- og æresfølelse på en sådan måde, at det berettigede medarbejderen til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1.
Efter gældende ret må en arbejdsgiver kun indføre kontrolforanstaltninger, herunder tv-overvågning af ansatte, hvis;
1.der foreligger et driftsmæssigt sagligt formål, og
2.foranstaltningen ikke er krænkende over for de ansatte
I sagen om kameraovervågning 24/7 af Kattegatkutterne, må Fiskeristyrelsens påstand om landinger af torsk som bifangst, vist falde ind under bagatelgrænsen, når det i de fleste tilfælde kun er tale om ét enkelt kilo torsk ilandbragt og mht. landingsforpligtelsen, så overholder fiskerne allerede denne.
Så kravet om kameraovervågning, kan vist kun sidestilles med sagen fra Højesteret, der netop vurderede, at anvendelse af tv-overvågningen udgjorde en grov krænkelse af medarbejderens frihedsrettigheder, idet man overskred grænserne for ledelsesret og princippet om god databehandlingsskik.
Det kunne være spændende hvis Fiskeristyrelsens kamera-overvågning blev udsat for samme Højesteret – udfaldet kan vist ikke være så svært at forestille sig.
