Det mener GE-brancheformand Søren Brandt fra Qajaq Trawl, der trods bred politisk enighed sidste år, om at etablere en fiskerikommission, endnu ikke her flere måneder efter set skyggen af en kommission.
Selvom Søren Brandt selv er en stor fortaler for, at en ny fiskerilov ikke skal hastes igennem til et endeligt lovforslag, syntes stilheden og også tavsheden omkring arbejdet med den kommende fiskerilov, at bekymre ham, for »intet nyt« overhovedet, kan også gå hen og få fatale følger for investeringslysten i erhvervet. »Noget må gerne snart ske«, siger brancheformanden for fiskeriet i Grønlands Erhverv til det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiaq.ag, og efterlyser samtidig flere informationer fra Naalakkersuisoq for Fiskeri om hvorfor og hvad der egentlig var så dårligt ved den nuværende fiskerilov.
Selv har Grønlands Erhverv (GE) i efteråret 2018 udarbejdet en detaljeret køreplan for, hvorledes man kunne nå frem til en ny fiskerilov. En lov der efter GE´s mening tilgodeser Grønlands interesser bedst muligt, baseret på et nationalt kompromis.
Planen fra GE blev dog afvist af Naalakkersuisoq for Fiskeri Erik Jensen, der i efteråret istedet håbede på at kunne genfremsætte det gamle fiskerilovforslag. Det skete ikke.
Den almindelige undren over arbejdet med den nye fiskerilov, har også bredt sig til oppositionen, hvor IA´s (Inuit Ataqatigiit) politiske ordfører Aqqaluaq B. Egede også efterlyser en udmelding fra Naalakkersuisut. Til avisen Sermitsiaq.ag understreger han, at erhvervet heller ikke ønsker en fiskerilov der jappes igennem, men forslår istedet, at man tage sig den fornødne tid, så det bliver en godt gennemarbejdet lov der kommer til endelige afstemning – om ikke så forfærdeligt længe.
Men Aqqaluaq B. Egede (IA) mener også, at flere nu bremses af usikkerheden om den endelige udforming af den nye fiskerilov, og han advarer om, at man skal passe på ikke at skade de produktive fiskere, som jo er det egentlige fundament og grundlag for Grønlands økonomi.
Aqqaluaq B. Egede følges op, med støtte fra sin egen formand for IA, Múte B. Egede, der tidligere har stillet op til flere sprøgsmål til Naalakkersuisut, om hvem der skal have plads i den kommende kommission og ikke mindst hvilket kommissorium det skal arbejdes ud fra.
Han har endnu ikke fået svar på sine spørgsmål.