Bestyrelsen i Hanstholm Havneforum mødtes den 11/11, hvor man først mindedes afdøde formand Egon Pleidrup Poulsen ved bl.a. at holde et minuts stilhed.
Egon er, og vil være savnet af Hanstholm i mange år fremover, men arbejdet må ikke stoppe – så helt i Egon Pleidrup`s ånd, blev der hurtigt taget beslutning om den fremtidige konstituering af Havneforum og tillidsposterne.
Formand i Hanstholm Havneforum vil fremover være:
Jens H. Petersen, Hanstholm Containertransport A/S.
Jens H. Petersen indtræder samtidig hermed som bestyrelsesmedlem i Hanstholm Havn, idet Jens H. Petersen var suppleant i Havnebestyrelsen for Egon Pleidrup.
Som næstformand i Hanstholm Havneforum blev direktør Søren O. Larsen, Hotel Hanstholm valgt. Suppleant Lars Elbæk, Dexa Wave Energy indtræder i bestyrelsen af Havneforum som fuldgyldigt bestyrelsesmedlem.
I DanWEC fonden er Morten Bo Bertelsen, suppleant for Egon Pleidrup.