Det er det internationale makrelkrydstogt der begyndte i Bergen tirsdag den 5. juli, hvor makrelbådene »Eros« og »Vendla« lagde fra kaj med de norske havforskere ombord. Dertil skal lægges fartøjer fra både Færøerne og Island samt Grønland og EU (Danmark).
I de næste fem uger vil havforskere dække næsten ti gange Norges landareal i jagten på makrelen. Togtet er sat til den 5. august 2022.
En betydelig kortlægning
Over en periode på fem uger vil havforskerne kortlægge et område på omkring 3 millioner kvadratkilometer i det nordøstlige Atlanterhav. »Det er langt over en runde rundt om jorden,« siger Leif Nøttestad, havforsker og koordinator for det internationale krydstogt.
For makrelbestanden har en enorm spredning i Atlanterhavet. Men i de senere år har både fordelingen og bestands-størrelsen haft en faldende tendens. Den har haft en tendens til at trække sig tilbage fra de grønlandske og islandske farvande og findes nu i stigende grad mere nordligt i Norskehavet.
Følger videre mod nord
»De seneste år har der været meget makrel helt nord i Jan Mayen-zonen og til dels sydvest for Svalbard ind i Fram-strædet. Så langt nordpå har vi ikke formået at følge makrelen til nullinjen, altså til det punkt hvor den holder op med at være makrel. Det er usikkert, om vi når det også i år, blandt andet på grund af et noget reduceret antal togtsdage,« forklarer Nøttestad.
Han peger også på, at ændringerne i makreludbredelsen er under lup blandt flere forskere både i Norge og internationalt, som konstant arbejder på at forstå de bagvedliggende årsager til denne variation i migrationen. På denne måde leverer dette krydstogt meget centrale data til den igangværende forskning, påpeger den norske havforsker og togtleder.
Hovedformålet med krydstogtet er bestandsvurderingen
Den årlige trawl- og togt-tur efter makrel er et af flere vigtige indeks, som forskere bruger til at vurdere, hvor meget makrel der er i havet. Så kan de sige, hvor meget det er forsvarligt at fiske – og dermed give et retvisende kvoteråd.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) vurderede for nylig, at gydebestanden for makrel var på 3,5 millioner tons.
skærpet fokus på makrel denne sommer
»Nu hvor der mangler en kvoteaftale på makrel, og Norge stadig ikke får adgang til at fiske bestanden i den britiske zone, vil der formentlig være ekstra fokus og interesse også denne sommer fra makrelfiskere og andre på makrelfordelingen i Norskehavet,« siger Nøttestad.
Havforskningsinstituttet vil poste on-the-go opdateringer fra krydstogtet på vores hjemmeside hi.no
Måler med trawl og akustik
Makrelen har ingen svømmeblære og spredes om sommeren i mindre stimer nær overfladen i jagten på dyreplankton. Så afgiver den et svagt ekko. Den vigtigste metode til at vurdere, hvor meget der er af makrelen om sommeren, er derfor at fiske på forudbestemte steder med et specialdesignet trawl.
Fartøjet registrerer også flere andre fiskearter med ekkolod, primært norske forårsgydende sild og blåhvilling. Disse indeks vil være syv år gamle efter dette års krydstogt. Så er tidsserierne lange nok til, at ICES kan evaluere dem, og overveje at inddrage dem som vidensgrundlag i bestandsrådgivningen for norsk forårsgydende sild og blåhvilling.