Der meldes fortsat om rekordlave fangster af rejer langs den norske nordlandskyst.
En fortvivlet norsk rejefisker, Bjørnar Kyrre Sjåvik forklarer til Nrk´s netavis, at han forleden kun fik 5,5 kilo rejer med hjem, efter et fiskeri på fem en halv time. »Det dækker ikke engang olieudgiften og fortsætte det dårlige fiskeri henover vinteren, kan jeg lige så godt lukke og slukke,« kommer det slukøret fra Sjåvik. Rejefiskeriet er efter fleres vurdering, det dårligste i tyve år.
Rejefiskeren Bjørna Kyrre Sjåvik er én af de sidste rejebåd som fisker i kommunerne Lurøy og Rødøy, der ligger lige op til grænsen af polarcirklen. Så mistanken om et egentligt overfiskeri, syntes ikke at være gældende her.
Derimod udtrykker flere fiskere sig bekymret om spredningen af laksefarme i området, og disses brug af lakselusemidler, som flere mener er den direkte årsag til at rejerne langsomt forsvinder.
Før i tiden var der 15 både i Rødøy og i Meløy var der 45 både. Nu tæller de alt i alt kun 3 både i området der ernærer sig ved rejefiskeriet.
Norske forskere er usikre på den egentlige årsag til rejerne gradvist forsvinder og bliver færre og færre i antal. Togtleder Knut Korsbrekke, der forsker i det kommercielle fiskeri i området efter torsk og sej. Han fisker nu også for første gang efter rejer, for at være med til at finde årsagen til rejernes forsvinden, som startede for knapt fire år siden.
I 15 år har Korsbrekke, med forskningsskibet »Kristine Bonnevie«, taget ud på et årligt togt, for at tjekke fiskebestandene og med hensyn til rejer, har han heller ikke held til hverken at finde eller fange dem.
Korsbrekke forklarer de færre rejer, med naturlige varitioner. Men han pegede også på muligheden for at giftstof mod lakselus, muligvis kan være én af årsagerne. Men han efterlyser mere forskning og viden på området, før man kan blive mere konkrette på årsagen.
At bestanden af rejer er vigende er desværre et sørgeligt faktum, for tidligere kunne fiskeren fra Sjåvik, fange mindst 300 til 400 kg rejer på en enkelt dag, men for knapt fire år siden, begyndte fangsterne at blive mindre og mindre, for som forleden nærmest at syne hen til ingenting, som hverken kan betale skib, drift og lønninger længere.
Du kan læse artiklen her på an.no