To norske fiskefartøjer er blevet arresteret og tilbageholdt af den skotske fiskerikontrol på Shetlandsøerne efter inspektion på havet.
Der er tale om notfartøjerne N 250BR Sklinnabanken og SF 147A Buefjord. Buefjord blev lørdag d. 9. oktober eskorteret ind i Lerwick Havn af skotsk fiskerikontrol, og historien gentog sig dagen efter med fartøjet Sklinnabanken.
Begge fartøjer har losset makrelfangsten ved Shetlands Catch, den pelagiske fabrik til forarbejdning på Lerwick.
En talsmand for den skotske fiskerikontrol siger: ”Jeg kan bekræfte at to norske makrelfartøjer er tilbageholdt i Lerwick. Begge er de eskorteret i land i løbet af weekenden. Særskilte undersøgelser er i gang vedrørende fiskeriaktiviteter og fangstindberetning på begge fartøjer”