Det er Selfa Arctic AS der bygger en hydrogenelektrisk not- og snurrevadbåd til Karlsøy. Ifølge en pressemeddelelse fra Selfa vil hydrogen og brændselsceller være helt centrale i teknologien.
I en ny rapport fra SCM, kan det både gavne miljø, fiskere og staten hvis man vælger at elektrificere 3.000 fiskerbåde i Norge. Som det nu sker med den første kommercielle elbåd af sin slags, »Karoline«. (rapporten kan læses her).
Rederiet Øra i Tromsø Norge, som har været en pioner i brugen af den nye teknologi i fiskeflåden, har valgt at investere i en ny båd til snurrevods-fiskeriet. Efter otte års vellykket drift af verdens første elektriske fiske-fartøj, som var beregnet til garnfiskeriet, tager rederiet nu skridtet videre.
Den nye båd, »Karoline 2«, bliver bygget af Selfa Arctic AS på Rødskjær, på samme model som i 2015, Selfa MAX, dog med tilføjelse af ny teknologi, hvilket gør fartøjet større i både bredde og længde. (12,00 meter i længden og 4,80 meter i breden).
Båden får en række tekniske opgraderinger, herunder en fremdriftsmotor på 200 kW, vakuumstøbte sandwichstrukturer, Selfa-Kontroll Ballastsysten og Selfa Dørkvarmeanlæg. Lasterummene bliver specialbyggede til bulkføring og snurrevods-fiskeri.
Snurrevods-riggingen, der lader batterierne under drift, drives elektrisk og har en kapacitet på 5 ton. Siemens Energy AS står for integrationen af de elektriske komponenter, herunder fremdriftsmotor, vinsjer og elektrohydraulisk udstyr. Desuden leverer de brændselsceller til hydrogen, mens Hymatech AS og Hexagon AS bidrager med forskelligt udstyr og kompetencer til installationen af alt udstyret.
»Fartøjet er et resultat af 2 års teknologi-udvikling i Zerokyst-konsortiet, hvor 11 firmaer samarbejder om at udvikle teknologi og infrastruktur for at reducere udledninger fra sjømad-industrien. Hydrogen og brændselsceller har været centrale i denne udvikling, og fartøjet er baseret på erfaringerne fra drift af MS ‘Karoline’,« forklarer videre i pressemeddelelsen.
Båden, der forventes at være færdig til efteråret 2024, vil udover torsk også fiske rødspætter, hyse og sei. Den vil let kunne omstilles til notfiskeri, da skroget forlænges med to meter, og bredden øges med 50 cm.