Elenora på 16 år vil være fisker som sin bedste- og oldefar, men hun står over for nogle store udfordringer.
På fiske- og fangstlinjen på Nordkapp videregående skole går to teenagepiger, der gerne vil være fiskere. ”Det er spændende, du sidder ikke bare ned hele tiden, og så arbejder du meget noget, du kan lide”, siger Elonora. Hun synes også, det er en fordel, at man kan tjene gode penge. Det sidste er faktisk grunden til, at antallet af unge fiskere i Norge er steget de sidste par år.
Men for Elenora er fremtiden som fisker alligevel ikke så enkel. I 1940, da hendes bedstefar var fisker, var der 122.000 fiskere i Norge. I dag er der 10.700. Så lærepladser og faste jobs inden for fiskeriet står ikke længere på kajen og venter på de unge.
Elenora overvejer, om hun en dag kan overtage sin onkels båd, som hun for sjov gerne vil male lyserød. Problemet er bare, at det er dyrt at starte for sig selv. Konkurrencen fra de stadig større trawlere i Norge, der kan fiske op til 100 tons om dagen, er svær.
Koncernchef i norske Havfisk, Webjørn Barstad, mener, at det ikke er rentabelt med for mange fartøjer, der jager for få fisk. ”Til gengæld kan vi tilbyde fiskerne en konkurrencedygtig løn, og dermed bliver vi også mere attraktive for Elenora og andre unge fiskere”, siger han. Barstad fastslår, at hvis de unge har en god faglighed og arbejdsvilje, er der absolut muligheder, selv om arbejdspladserne bliver færre i fremtiden. Imens overvejer Elenora og hendes veninde, hvor de kan få en læreplads. For ud på havet vil de.
Kilde: NRK FiskerForum.dk