Det er det norske fiskeriselskab Peter Hepsø Rederis nye flagskib »Rav« der er blevet døbt i Skagen her i weekenden, hvilket således er det sidste nye pelagiske fartøj til den norske flåde.
»Rav«, der er 79,75 meter lang og 15.50 meter bredt pelagisk fartøj, er designet til at slæbe efter industrifisken blåhvilling og med not når det drejer sig om fiskeri efter makrel og sild.
Som den overvejende del af den nye generation af pelagiske fartøjer fra Karstensens i Skagen, er norske »Rav« værftets eget design og tegninger, udført i et nært og tæt samarbejde med de norske ejere.
»Rav« indeholder en masser nye innovative tiltag, herunder Wärtsilä 31 hovedmotor, som er en del af hele skibets Wärtsilä fremdrivnings-pakke med en to-trins gearkasse samt et twin 1525 kW RSW-systemet leveret af Johnson Control.
Designet indeholder også en lukket fordeck, der både øger sikkerhedsniveauet for besætningen men også fartøjets fribord i forhold til konventionelle pelagiske fartøjer. Derudover leveres Rav med en pakke elektrisk dæk udstyr, der blandt andet omfatter en MacGregor Triplex el-netværk.
Både det norske rederi og Karstensens Skibsværft har aner der går mere end ethundrede år tilbage. Rederiet Peter Hepsø der ejer Rav, er også et familieforetagne, der kan dateres tilbage til 1917. Det norske rederi drives for tiden af fire søskende, som er tredje generation af Hepsø-familien, mens den fjerde generation også er aktiv om bord.
Selskabet drives af CEO Audhild Hepsø, der med sine søstre Kristin og Marit Hepsø som medejere og partnere, mens deres bror Petter Hepsø sejler med som makker og Marits mand Henning Sundet er Ravs maskiningeniør om bord.
Karstensens Skibsværft er også et familiefirma etableret tilbage i 1917, og er i dag drevet af den tredje generation af familien, der grundlagde værftet.