I næsten 50 år har forskningsskibet »Dr. Fridtjof Nansen« kortlagt fjerne havområder og bidraget til værdifuld havforskning og bæredygtig fiskeriforvaltning i mere end 60 lande i Afrika, Asien og Syd- og Mellemamerika.
Nyeste skib og uddannelsesinitiativ
Dagens »Dr. Fridtjof Nansen«, er det tredje skib i rækken. Skibet blev søsat i 2016 og har siden 2017 arbejdet i varmere farvande, primært i Asien og Afrika. Skibet er en vital del af Nansen-programmet, som ikke kun indsamler data i underforsøgte områder, men også træner lokale forskere og teknikere. Op til 19 lokale forskere kan være ombord sammen med holdet fra Havforskningsinstituttet, hvilket skaber en stærk platform for vidensdeling og uddannelse.
Historisk og nutidig betydning
Nansen-programmet har leveret tidsserier af data, der strækker sig helt tilbage til 1975, især fra lande som Angola, Namibia og Sydafrika. Disse data er uvurderlige for at forstå, hvordan økosystemer ændrer sig over tid.
Kulturelle og praktiske udfordringer
At operere med et multinationalt hold ombord skaber unikke udfordringer. Eksempler inkluderer madtraditioner, hvor der opstod en »ris-krise« under en tur ved Myanmar, og en uheldig episode med en fermenteret haj i mikroovnen, som førte til en midlertidig lukning af messen. Krydstogtslederne skal være opmærksomme på kulturforskelle og sikre, at alle føler sig trygge og respekterede.
Sikkerhed og fremtidige mål
Sikkerhed er en topprioritet, og skibet undgår områder med høj risiko for kapring eller aktive krigszoner. I 2024 går Nansen-programmet ind i en ny femårig fase med fokus på at støtte partnerlandene i at opfylde deres forpligtelser vedrørende økosystemtilgangen til fiskeriet. Målet er at forbedre fiskeriforvaltningen og dermed øge fødevaresikkerheden i de støttede lande.
»Dr. Fridtjof Nansen« fortsætter med at være en central aktør i global havforskning, og dens arbejde er mere relevant end nogensinde.
Du kan læse hele artiklen her på Havforskningsinstituttet.no
