Umiddelbart inden der åbnes for det danske østers fiskeri i Limfjorden, er der fundet smitsom virus i importerede østers fra Irland.
Fødevarestyrelsen advarer netop nu mod 3 partier østers, som er solgt til restauranter og detailfiskehandlere i Københavnsområdet. Det skyldes, der er påvist norovirus (Roskildesygevirus) i de 3 partier af østers.
Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at østers spises uden forudgående varmebehandling, og da norovirus er meget smitsomt, er der risiko for at blive syg med Roskildesyge (norovirus).
Symptomerne er opkast, kvalme og diarre. De optræder typisk 1-2 døgn efter man er blevet smittet og varigheden af symptomerne er typisk 1-3 døgn.
Den uheldige omtale af fersk østers, kommer umiddelbart inden der åbnes for østersfiskeriet i Limfjorden.
NaturerhvErvstyrelsen har for nylig meddelt tilladelse til dette fiskeri åbnes med virkning fra den 5. marts 2012
FiskerForum.com