Lige nu er der et stort fiskeri efter den lille sølvfarvet lodde-fisk i havområderne ud for Island. Her landes den lille proteinrige fisk overvejende som industrifisk til Fiskemels og fiskeoliefabrikkerne.
Men nu er den lille fisk blevet genstand for en bitter strid mellem Norge og Island, om ramme-betingelserne for hvorledes fiskeriet skal foregå i og omkring Island. Mens Island, Grønland og Færøerne må fiske lodde med trawl, er norske fiskefartøjer henvist til udelukkende at fiske lodde med vod.
Betingelserne for dette fiskeri har været gældende siden 2015, hvor der ikke er ændret et komma i hverken reglerne for redskabstype, areal, antal fartøjer eller i tidsfristen.
Men nu føler norske fiskere sig forfordelt, fordi dårligt vejr samt en loddebestand, der derfor står rimeligt lavt i vandsøjlen, gør fiskeriet med vod til en meget kompliceret affære, med mindre udbytte, end hvis fiskeriet var foregået med trawl. De norske fiskere ønsker derfor at få ændret nogle af betingelserne i aftalen.
Aftalen omkring loddefiskeriet omkring Island:
- I år bliver der samlet hele 900.000 tons lodde i havområdet ud for Island. Fiskere fra Island, Norge, Grønland og Færøerne deler denne kvote i den islandske zone. Heraf har Norge fået en kvote på 145.000 tons (16 procent).
- Men landene er blevet enige om, at fiskeriet skal foregå om vinteren, mens lodden er i den islandske zone. For mens fiskere fra Island, Færøerne og Grønland må bruge trawlere, må norske fiskere kun fiske med fiskenettet.
- Norske fartøjer må kun fiske indtil 22. februar, mens de øvrige nationer må fiske indtil april måned.
- Derudover har norske fiskere forbud mod områder, hvor Island m.fl. kan fiske.
- Der er også sat et loft på max. 30 norske fartøjer, der kan deltage i fiskeriet ud for Island på samme tid.
- Hvis Norge ikke er i stand til at fiske hele deres kvote, overtager Island hvad der resterer af kvoten og netop dette faktum, kan være én af de faktorer, der motiverer dem, mener norske fiskere.
Det opleves som en forhindringsbane at komme i mål. Det er ifølge de norske industrifiskere, ikke i orden at de diskrimineres. Efter flere norske fiskeres mening, har Norge ikke lignende restriktioner, når islændinge fisker i norsk zone.
Bjarne Haldorsen fra den norske Liegruppen, føler det er uretfærdigt. Firmaet, der har over 100 år med fiskeri i norske og internationale farvande, har netop nu to fartøjer i området, med en samlet kvote på 6.000 tons lodde. Hvilket er deprimerende, for dårligt vejr har i år været en stor og næsten uoverstigelig udfordring. »Det har været svært at fange lodde med garn, fordi fiskene ligger dybt i havet, « fortæller Bjarne Haldorsen. »De andre nationer har fanget rigtig meget lodde,« forklarer han og fortæller videre, »det er umuligt at forstå, hvorfor kun Norges andel på 16 procent af den samlede kvote, har disse særregler. Det kan virke som om, Island sætter kæp i hjulene for os.«
Norge har bedt Island om at give de norske fiskere lige vilkår. Men indtil videre har Island sagt nej. Det mener de norske fiskeriorganisationer, at Norge skal tage ved lære af, når de norske forhandlere fremadrettet skal indgå aftaler med Island.
Fiskeriet ud for Island går nu ind i sin sidste uge og sidste par dage, hvor der stadig resterer 81.000 tons tilbage af den norske kvote på lodde. Hvis Norge ikke er i stand til at fiske kvoten, tager Island over og kan fiske videre på denne kvote indtil april måned i år.