Nordjyske havne er bekymrede for de danske fiskere

Det »lille« julemirakel der skete torsdag den 24. december – juleaftensdag – hvor den britiske premierminister og kommissionsformanden for EU afsluttede flere års usikkerhed om en kommende samhandel mellem EU og Storbritannien – har fået især fiskerne til at vende tommelfingeren nedad for aftalen, men også de nordjyske havne er bekymrede.

Havnene i Hirtshals og Hanstholm frygter ganske enkelt ordlyden i Brexit-aftalen. Efter man fra havnenes side har læst aftaleteksten, står bekymringerne i kø – man frygter nu istedet mere for fiskernes fremtid end for ens egen.

Det skriver Nordjyske.dk

Du kan læse hele aftaleteksten på engelsk her

Avisen skriver videre, at fiskefartøjer som den pelagiske trawler HG 265 »Asbjørn«, der ejes af Fridi Magnusen fra Hirtshals, må stadig sejle og fiske i de britiske farvande efter 1. januar. Men prisen har været dyr, for fiskerne har måtte afgive 25 procent af deres kvoter til briterne, for at beholde adgangen til britiske farvand – og det kun i fem et halvt år – derefter kan adgangen i princippet nægtes.

Så om fem et halvt år skal aftalen om fiskeriet i britisk zone genforhandles. Flere mener dog, at sandsynligheden for fortsat adgang til britisk farvand, til den tid fortsat vil være tilstede – men man ved det ikke.

Hanstholm Havn
Hanstholm Havnedirektør Nils Skeby, siger i en kommentar til Nordjyske.dk om Brexit-aftalen, at der på Havnen i Hanstholm har været meget på spil, da en stor del af de fisk der landes her, stammer fra britisk zone. Han siger videre til avisen, »først og fremmest er jeg glad for, at vi har fået en aftale på plads. At stå i uvished er værre end at få en halvdårlig aftale. Det her betyder, at vi fra 1. januar stadig kan fiske i britisk farvand, men også i det norske,« understeger Nils Skeby.

Så en aftale var nærmest bydende nødvendig, for Norge ville ikke accepterer fiskere fra EU fiskede i norsk farvand efter nytår, hvis ikke der lå en fast aftale mellem briterne og EU – konsekvensen af en »No Deal« ville i så fald have betydet, at der ingen fiskefartøjer efter 1. januar 2021 ville sejle ud fra Havnen i Hanstholm, hvilket igen ville ramme fiskeindustrien, der ingen fisk kunne forarbejde. Dansk farvand kan ikke brødføde fiskerne i tilstrækkelig grad til, at de kan oppebære en anstændig indtægt og et fornuftigt udkomme.

Det var derfor en ret alvorlig situation man stod overfor, set med Nils Skeby’s øjne, som dog vurderer, at Havnen nok skal klare konsekvenserne af et Brexit, når man blot afsøger nye veje og tænker i alternativer til det britiske fiskeri. Men omvendt er det fiskerne der i første omgang rammes, da aftalen regulerer hvor meget der må fanges og her peger Hanstholms havnedirektør på, at nogen fiskere vil blive hårdere ramt end andre.

Hirtshals Havn
Havnedirektør Jens Kirketerp Jensen ved Hirtshals Havn har samme bekymringer for fiskerene, som sin kollega i Hanstholm. Han siger til Nordjyske.dk, at selvom de fleste fangster fra britisk farvand som hovedregel ender i Hanstholm og Skagen, så er Havnen hjemhavn for fire store rederier, der med den nye Brexit-aftale bliver hårdt ramt. Til den nordjyske avis peger Kirketerp Jensen på, at det formentligt først længere hen i aftaleforløbet, vil få konsekvenser for Hitshals Havn. Det skyldes at de fleste landinger i følge havnedirektøren kommer fra Skagerrak.

Havnene mister under alle omstændigheder indtægter
Den forventede nedgang i landingerne af fisk på 25 procent vil uigenkaldeligt betyde færre indtægter til havnene, da mængden af fisk fra britisk farvand ikke bliver som tidligere.

Logisk vil det betyde både indtægtsnedgang for fiskerne, men også for havnene i det nordjyske og begge havnedirektører appellerer da også til både EU, men også den danske regering samt politikerne, om at støtte op med danske hjælpepakker til både havn, erhverv og fiskere.

Et møde er allerede arrangeret, hvor den nordjyske fiskeindustri med de danske havnedirektører har sat fiskeriministeren Rasmus Prehn (S) stævne, så man sammen kan sikre fiske-industriens fremtid. På nuværende tidspunkt er man stillet 5 mia. Euro i udsigt fra EU, til forskellige hjælpepakker til de mange europæiske virksomheder, der pga. Brexit-aftalen, står til at miste og direkte tabe penge på aftalen.