1.000 tons sushifisk om året er det erklærede vækstmål for Hanstholm-virksomheden Sashimi Royal, som netop i disse dage barsler med en stor udvidelse af produktionen.
Søren Mattesen, der tiltrådte som administrerende direktør i Hanstholm-virksomheden Sashimi Royal i august måned 2021, skal snart gøre klar til første spadestik til en udvidelse af Sashimi Royal på Molevej i Hanstholm.
Den planlagte udvidelse vil fordoble virksomhedens produktions-kapacitet.
Det skriver Nordjyske.dk, der har talt med Søren Mattesen, der i en kommentar til udvidelse selv siger, »Vi er så småt gået i gang med byggeriet, og vi er allerede igang med at opføre et rensningsanlæg, der dels skal forbedre den nuværende vandudledning, og dels sikre en tilstrækkelig kapacitet, når det nye anlæg engang skal tages i brug.«
Investering på 100 mio kroner
Der er tale om en relativt stor investering til godt 100 millioner kroner. Som ifølge Søren Mattesen , så er pengene givet godt ud, for det nye anlæg kommer til at øge rentabiliteten i produktionen og samtidig give Sashimi Royal bedre mulighed for at følge med den stigende efterspørgsel.
Til Nordjyske siger direktøren, »Vi fordobler vores kapacitet, så vi går fra at lave 500 tons fisk om året, som vi kan i vores eksisterende anlæg, til at producere 1.000 tons om året istedet,« forklarer han og tilføjer, at selvom det nuværende anlæg kun er knapt seks år gammelt, så er der alligevel sket meget med den teknologiske udvikling siden.
Med udvidelses-planerne forventer virksomheden, at de første fisk fra det nye anlæg, allerede i slutningen af 2023 kan forlade de lukkende opdrætsbure og give de sushi-elskende fiskespisere flere velsmagende spisefisk som Yellowtail Kingfish.
Sashimi Royal vil fremover selv stå for salget af den populære fisk. »Det har hele tiden været en del af strategien, at vi fremadrette ville varetage salget selv. Vi skal kende kunderne, vi skal kende markedet, og vi skal være tilstede for at høre, hvad kunderne efterspørger, så vi kan tilpasse vores produktion derefter,« fastslår direktøren overfor Nordjyske.
Sashimi Royal er ejet 100 pct. af den norske koncern Nordic Aquafarms, der netop har gennemgået en fission, hvor virksomheden er blevet delt op i to.
Du kan læse hele artiklen i Nordjyske her
Recirkuleret landbaseret akvakultur producerer Yellowtail Kingfish – et delikat og bæredygtigt sushi- og sashimi-produkt.