Det er en yderst frustreret tangbranche, der efter et samråd med miljøministeren i foråret, fortsat sidder og venter på en afklaring fra Ministeriet.
Det skriver Fodevarewatch.dk., der har haft en frustreret tangdyrker fra Dansk Tang Simon Weber Marcussen i telefonen.
Han var i foråret medvirkende til, at Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg fik kaldt miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om de urimelige forhold der hersker i den danske tangbranche.
Efter samrådet lovede miljøministeren, at hun, når der forelå et resultat fra Tangnu- projektet – et projekt, der har til formål at undersøge, om det giver mening at dyrke tang i Danmark – rapporten ser på, hvilke tiltag der kan give branchen bedre vilkår, så det netop giver mening at dyrke tang i Danmark.
Men de danske tang-producenter og Simon Weber Marcussen er stadig ikke blevet klogere på, om reglerne vil blive ændret eller ej, man venter fortsat.
Til avisen siger Simon Weber Marcussen, »Det undrer os, og jeg har forsøgt at få ministeren i tale ved at skrive direkte til hende og ministeriet. Men der er simpelthen ikke hul igennem,« siger han.
Men ministeriets nølen koster på både Co2 og penge
Problemet er kort fortalt at tang-producenterne oplever sagsbehandlingstider på over 12 måneder i Kystdirektoratet, depositum på op mod 100.000 kr. per tangbrug samt korte tilladelser på fem år, hvorefter Kystdirektoratet kan lukke virksomheden. Hvilket helt naturligt skræmmer potentielle investorer væk.
Det harmonerer ikke med politikernes grønne ambitioner og den miljømæssige fordel ved produktionen, som studierne i andre projekter og sikkert også i »Tangnu-projektet« vil bekræfte.
Simon Weber Marcussen siger videre, at det kan ikke passe, at det skal tage så lang tid. Vi bliver nødt til at tage nogle hurtige beslutninger for at kunne nå de her klimamål, men det virker virkelig ikke som om, at alvoren er gået op for politikerne.
Nøl fra Miljøministeriet får tang-branchen til at overveje udlandet
- Dato: 20/09/2021
- kl. 11:27
- Kilde: Fodevarewatch.dk
- Kategori: Akvakultur
- Tags: Miljøstyrelsen, tang
- Land: Danmark
Foto / Video:
tang - FiskerForum.dk
ANNONCER