Biodiversitetsrådet advarer om milliardhul i naturfinansiering – men regeringen tror på tre-parten og det nye grønne Danmarkskort.
Det går slet ikke så godt med naturen i Danmark, som mange måske tror. I hvert fald ikke ifølge Biodiversitetsrådet, der i en ny rapport vurderer, at staten mangler mindst 162 milliarder kroner frem mod 2050, hvis tabet af natur og arter skal vendes til fremgang.
Men hvor rådet ser en akut krise, ser regeringen muligheder. Trepartsminister Jeppe Bruus (S) afviser kritikken og mener, at Danmark allerede står på tærsklen til et grønt gennembrud.
Rådets dom: Penge bruges forkert – og naturen taber
Rapporten »Mere og bedre finansiering« maler et dystert billede af den danske naturindsats. Selv om staten i dag afsætter omkring 45 mia. kr. til biodiversitet, vurderer rådet, at kun en fjerdedel reelt gør gavn. Resten går til tilskud og ordninger med usikker eller ligefrem negativ effekt på naturen – særligt i landbruget.
»Uden flere – og mere målrettede – midler vil tabet af biodiversitet fortsætte,« advarer rådets forperson Signe Normand. »Mange støtteordninger har ingen eller usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem naturen.«
Rådet peger samtidig på, at havmiljøet også halter bagefter
Der mangler finansiering til at reducere kvælstof, genskabe stenrev og indføre fiskerifri zoner i beskyttede områder. Her er sammenhængen til dansk fiskeri tydelig: Et sundt havmiljø er en forudsætning for et bæredygtigt fiskeri – men uden bedre beskyttelse risikerer havet at miste både arter og økosystemer, som fiskeriet bygger på.
Ministerens modsvar: »Det ser meget lovende ud«
Men ministeren køber ikke den negative fortælling.
Jeppe Bruus mener, at trepartsaftalen og de lokale omlægningsplaner tegner et helt nyt grønt Danmarkskort, som først nu begynder at tage form. »Det er jeg simpelthen ikke enig i,« siger han til Altinget. »De (Biodiversitetsrådet, red.) skal komme over og få en kop kaffe, så de kan få gennemgået alle de signaturprojekter og større naturområder, der ligger i treparten.«
Bruus fremhæver, at arealfonden på 43 mia. kr. allerede er sat i spil, og at nye tiltag – som ændringer i Skovloven og en kommende biodiversitetslov – vil styrke indsatsen yderligere.
Han anerkender dog, at der ikke lige står 6,5 mia. kr. klar om året til natur, som rådet anbefaler, men understreger, at “der er masser af potentiale i det, der allerede ligger”.
Et nyt naturkort – og konsekvenser for havet
Det nye grønne Danmarkskort bliver ifølge Bruus regeringens redskab til at samordne naturindsatsen. Kortet udpeger både store sammenhængende naturområder på land og de marine beskyttede områder, hvor EU’s biodiversitetsmål kræver skærpet indsats.
For fiskeriet kan kortet få markant betydning:
Udpegninger i de kystnære farvande og havområder vil kunne føre til nye restriktioner for bundtrawl og fangst i beskyttede zoner – særligt omkring stenrev og ålegræsbælter.
Omvendt kan bedre havnatur på sigt betyde flere fisk, sundere bestande og et stærkere grundlag for bæredygtigt fiskeri.
Men samtidig bør man huske, at ikke alt trawlfiskeri er ens
Som påpeget i FiskerForum.dk’s tidligere artikel »Eksperternes regnearks-teorier om bundtrawl – slået af håndgribelige beviser fra virkeligheden«, viser erfaringer fra feltet, at de mindre danske trawlere – med små trawlskovle og lettere redskaber – ikke nødvendigvis ødelægger havbunden.
De har ganske vist en vis bundkontakt, men langt fra i det omfang, som visse teoretiske modeller forudsætter. Denne type fiskeri på sand-, grus- og mudderbund har fortsat sin berettigelse i dansk fiskeri, når det udføres skånsomt og med forståelse for bundens beskaffenhed.
Det kræver blot, at både miljøeksperter og beslutningstagere sætter sig ind i, hvad et trawl faktisk gør i praksis – og hvor naturskånsomt det kan gøres, når viden og teknologi går hånd i hånd.
Naturkampen fortsætter
Mens Biodiversitetsrådet efterlyser flere penge og mere dokumenteret effekt, insisterer regeringen på, at forandringen allerede er i gang.
Begge parter er dog enige om én ting:
- Danmark skal have mere sammenhængende natur – og et havmiljø, der fungerer.
Spørgsmålet er blot, hvem der får ret: De forskere, der ser en voksende regning – eller den minister, der ser et nyt grønt kort som løsningen.
