Præcision og akkuratesse er en dyd og en selvfølgelig nødvendighed, når man indberetter til Naturerhvervstyrselen Fiskeri-afdeling.
Overtrædes lovens paragraffer og love eller forordninger, har man til gengæld også straks embedsmands-vældet over en, i skikkelse af overfiskerikontrollør m.m.
Med sætninger som, Fejlskøn.. i henhold til EU eller andre vendinger, kan få det til at løbe koldt ned at ryggen på enhver brevmodtager / fisker, for brevene kan få uheldige og store økonomiske konsekvenser.
Fiskerne skal stå ret og betale rettidigt, når fejl opstår og der er som regel ingen kære mor, hvis tingene sker for sent eller kommaet sættes forkert, så falder hammeren prompte og regningen skal betales.
Men hvad sker der når fiskerikontrollen tager fejl eller skriver forkert.
Nedenfor beskrives flere tilfælde, hvor fejlskrivning eller forkerte oplysninger fra NaturErhvervstyrelsens side, hver for sig har kunnet give den anklagede fisker en dom og en bøde.
- kontrollen fremsender brev med forkert dato og årstal. Det eneste formildende her, er hvis datoen er dateret så mange år ved siden af, at det udløser forældelsesfristen med det samme. Så kan det for fiskeres side være i orden.
- Kontrollen skiver forkert angivelse af fiskeart i det fremsendte anklageskrift. Som fisker skal man vist bare prise sig lykkelig for og håbe på, at fiskearten ikke er en truet art
- Kontrollen henviser til et forkert område. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig hvad der sker, hvis der er sammenfald med et Natura 2000 område. Tænk bare på sagen med Gilleleje fiskerne. Den sag kører endnu.
- Kontrollen kræver svar inden en bestemt dato. Når man som fisker så har overholdt dette og svaret, bliver man mødt med larmende tavshed. En psykologisk måde at knække folk på, for hvor ender sagen henne. Bliver man dømt eller skal man betale eller hvad sker der?
- Kontrollens “sorte” bog. Er man først registreret i denne, enten berettiget eller uberettiget, er det svært at slippe for den ekstra opmærksomhed, som Styrelsen herefter giver èn. Tilbage sidder man dog med en fornemmelse af, at være ulovligt registreret i henhold til dansk register lov, der netop med datatilsynets Lov om offentlige myndigheders registre, beskytter en. Tjek om du er noteret i bogen, ved at kræve aktindsigt i følge kapitel 4 § 13 stk. 1. Der lyder; ”Fremsætter en registreret person begæring herom, skal den registeransvarlige myndighed snarest muligt give den registrerede meddelelse om de oplysninger, der er registreret om ham. ”
Brug derfor register-loven aktivt
Så ansøg blot om aktindsigt overfor NaturErhvervstyrelsens registrerede oplysninger om èn og få kendskab til hvilke oplysninger Styrelsen har.
Fejl sker – men flere fejl og i sammenhæng, kan give modtageren problemer
Bekæmp kancellisproget og det uendelige henvisnings-cirkus
Sproget der anvendes i brevene fra NaturErhvervstyrelsen burde være præcise og letforståelige og ikke sort snak for modtageren, som indimellem kan føle sig kørt over af et forståeligt sprog og uendelige henvisninger til paragraffer og love, så man snart ikke kan finde hoved og hale i det hele til sidst.
Kære NaturErhverstyrelse, prøv med klar og direkte tale i et letforståeligt sprog – og gem alle henvisninger til love, paragraffer samt forordninger, nederst på siden, for dem der gerne vil vikles ind i dette lovsprog.
Bedste eksempel på forståeligt embedssnak kan ses her, når man prøver at oversætte et ellers helt almindeligt ordsprog: Når enden er god er alting godt.
Vederfares et gunstigt udfald på en given tildragelse, vil det, alt andet lige, afstedkomme veltilfredse attituder overfor tilværelsen i al almindelighed.