Det er et gammelt ordsprog og talemåde når alting ser værst ud, men heldigvis for det norske pelagiske skib TR-4-0 »Rav«, så var hjælpen mangefold tilstede, da man lagde til kaj mandag i sidste uge med et ødelagt og meget beskadiget snurpe-not.
Under fiskeri, var noten blevet beskadiget allerede ved begyndelsen af fiskeriet. Både skipper og besætning var hurtigt klar over hvor slemt det stod til med noten og at det ville tage noget tid at få udbedret. Derfor blev ringnoten hevet ind og sejlet til Hampidjans vodbinderi i Norðfjörður på Island.
Her kunne man også konstaterer, at denne reparation ville blive én af de lidt større og man rekvirerede derfor hurtigt assistance fra Hampedjan’s folk i Reykjavik plus ekstra lokal arbejdskraft.
Til opgaven sagde Hampidjan’s Jón Einar Marteinsson efterfølgende, at denne reparation af en snurpe-not var den første og største man havde påtaget sig, men fortsatte, »det var en fornøjelse at se, at alt udstyr og alle tekniske faciliteter helt fungerede som forventet. Men havde det været under de gamle forhold, så havde dette job taget noget længere tid,« understregede Jón Einar.
Om onsdagen besluttede skipperen og ejerne af skibet, at for at undgå fremtidige ødelæggelser af snurpe-noten, så besluttede man at foretage ændringer i net-bakken om bord.
Fra ord til handling er der heller ikke langt på Island, for allerede den følgende morgen var smedefirmaet Vélaverstædi G. Skúlasonar dukket op og de gik ombord på »Rav«, og de forlod ikke skibet igen før opgaven var løst.
Der blev arbejdet godt igennem
Arbejdet fortsatte med »Rav’s« snurpe-not til langt ud på natten hver dag i hele ugen. Som det iøvrigt altid gøres, når opgaven lyder på »haster som bare pokker«. Lodde-notens reb blev spolet tilbage om bord og blev stablet i net-bakken inden midnat fredag, hvorefter »Rav« atter satte kurs og fart til fiskeriområder ud for den østlige del af Island.
Efter dette udtrykte både skipper og besætning tilfredshed med den service de havde fået ved Hampiðjan. Både med hensyn til personalet hos Hampidjan, der flere aftner arbejdede længe og vedholdende med noten, men også tilfredshed med smedevirksomheden Vélaverkstæði G. Skúlasonar, der trods et meget kort varsel, omgående stillede op til opgaven.
Både vodbindere og smede var tilfredse med arbejdet og alle ønskede de »Rav« og besætning et fortsat godt fiskeri med et ønske om, at de hurtigst muligt måtte opfiske deres lodde-kvote og ikke mindst indkassere en fornuftig pris for fangsten.