Det er Politiken der under overskriften »Myndighederne mørklægger det hidtil største gps-angreb i Danmark« har fået løftet lidt af sløret og fået afdækket hvad der egentlig skete den mandag i oktober måned sidste år.
Avisen skriver, at denne mandag tilbage til den 3. oktober 2022, mistede mindst seks skibe pludselig adgangen til deres livsvigtige gps-signal. Signalet forsvandt, så de ikke hverken kunne fastslå deres egen eller andre skibes position. Det hele skete mens de alle befandt sig i det meget trafikerede område af Storebælt. Samme dag ved 15 tiden forsvandt signalet også over dansk luftrum i ca. et kvarter.
Efter Politiken har fået akt-indsigt, så bekræfter Søfarts-styrelsen, at på omtalte tidspukt, befandt der sig to russiske krigsskibe i umiddelbar nærhed.
Sagen har ifølge Politiken været mørklagt af hensyn til »statens sikkerhed og rigets forsvar«. Overfor avisen forklarer Søren Skaarup Larsen fra Institut for Rumforskning og Rumteknologi ved DTU, at der har været tale om »en massiv forstyrrelse« af signalet. Han siger videre til Politiken, »Det har krævet udstyr, som normalt er forbeholdt stater, og der er tale om en så massive forstyrrelser, at det ligner den slags »jamming« (udsendelse af elektromagnetiske bølger), som man ofte bruger i krigszoner for at forstyrre fjenden eller beskytte militære anlæg,« understreger han.
Siden krigen i Ukraine brød ud den 24. februar sidste år, er antallet af angreb på gps-signalet steget. Således blev der i 2022 registreret 27 tilfælde, hvor skibe i dansk farvand mistede forbindelsen til gps, skriver Politiken.
Du kan læse hele artiklen i Politiken her (kun for abonnenter)