Flere garnfiskere, der dagligt ernærer sig ved et kystfiskeri med passive redskaber, som garn og ruser, er tæt på at opgive erhvervet. Sæl-problemet har nu bredt sig til også at omfatte farvandet omkring Als, hvor tidligere fiskepladser nu ligger u-fisket hen, pga. sæler og dens parasitter.
Det er fiskeskipper Henrik Bode fra Mommark, der som erhvervsfisker i farvandene omkring Als, nu er blevet så træt af sælerne, der spiser af fiskene og bærer farlige parasitter, at han har stoppet fiskeriet på én af sine gamle fiskepladser. Det fortæller han til TV Syd og fortsætter, »Som det er nu, hader jeg dem, for de tager jo mit brød.«
Overfor journalisten fra TV Syd fortæller skipperen fra Als, at sælerne kun lige æder det bedste stykke af fisken, dér hvor rognen og det gode kød sidder. Det betyder at fisken ikke har nogen værdi overhovedet, når den skambidt og flænset hives op ad vandet. Desuden indeholder en stor del af fiskene også parasitter, som sæl- og lever-orm fra sælerne. Et problem der bare er blevet større, i takt med sælernes mangedobling i antal.
Og netop om antallet, bekræfter forsker ved DTU Aqua Lotte Klindt-Larsen overfor TV Syd, at der siden totalfredningen af sælerne tilbage i 1970´erne, er sket en mangedobling fra nogle få tusinde, til nu at ligge et sted mellem 40 og 50.000 sæler, i de danske farvande.
DTU Forskeren forstå godt det påvirker fiskeriet og fiskernes levevej.
Et problem som Ejgil Andersen i Miljøstyrelsens afdeling for beskyttede arter og naturpleje til TV Syd fortæller, at der intet er i vejen for, at erhvervsfiskere kan få lov at skyde sælerne. Han forklarer overfor TV syd, at alle erhvervsfiskere kan søge om tilladelse til at skyde spættet sæl. For dem er der så mange af, at man egentlig burde indføre almindeligt jagt på dem. Men der er ikke mange fiskere, der søger denne tilladelse, da det ganske enkelt er for svært og for tidskrævende, at jagte sæler fra båden.
Så alt imens diskussionen går mellem politikere og fiskeriet organisationer hvorledes man bedst kan regulere disse skadevoldende og fiskespisende sæler, ja så vokser bestanden af de glubske pattedyr ukontrolleret og problemerne med både skambidte og ormebefængte fisk fortsætter med at stige.