Det er den konservative politiker og folketingsmedlem, Per Larsen (K), der er mest kendt for sit politiske arbejde inden for områder som landbrug, fødevarer, og miljø, der havde fulgt MOF-Udvalgets studietur til Skagen.
Per Larsen (K) skriver på sin facebook side, at Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DFPO) og Marine Ingredients Denmark (MID) havde inviteret til information, på baggrund af de forestående forhandlinger om Fiskerikommissionens anbefalinger.
Programmet for studieturen omfattede besøg på forskellige lokaliteter, herunder Skagen Museum, pelagiske fiskefartøjer, FF Skagen og Skagen Salmon. Hvor man fik mulighed for at tale med eksperter og praktikere, der driver denne vitale del af dansk fødevare-industri.
Selv skriver Per Larsen (K), at det blev til en rigtig grundig gennemgang af forskellige problemstillinger og en rundvisning på FF Skagen og to pelagiske fartøjer i havnen. Ligeledes blev det også til et besøg hos Skagen Salmon, et landbaseret lakseopdræt, hvis mål er opdræt af fisk, bæredygtigt og med et minimal klimaaftryk.
Per Larsen (K) udtrykker på facebook, tilfredshed med arrangementet og vil styrke fiskeriet, så Danmark og ikke mindst Nordjylland, kan holde førertrøjen hele vejen gennem værdikæden. Unødvendige regler, der forhindre generationsskifte skal skrottes og erhvervets rammevilkår skal styrkes, understregede det nordjyske folketingsmedlem for de konservative til slut.