Fredag den 5. juli 2019 kl. 10.00 afholdes der møde på Fiskeriets Hus i Hvide Sande, hvor baggrunden er Danmarks hidtil største havvindpark skal ligge kystnært langs den jyske vestkyst, hvor i forvejen to store havmølleprojekter Vesterhav syd og Nord kommer til i de kommende år.
Den kommende kæmpepark, som navngives THOR bliver udbudt i 2019, skal levere strøm til 800.000 husstande og vil skabe over 8.000 jobs i anlægsfasen.
Placeringen i Nordsøen blev valgt i tæt konkurrence med en placering ved Kriegers Flak i Østersøen. I sidste ende blev Nordsøen valgt, fordi placeringen 20 km ude på vandet giver danskerne mest grøn energi for pengene.
Placeringen fratager fiskerne deres bedste fiskepladser
Oplysningen om placeringen af havvindparken THOR havde nær givet fisker Bo Balle i Hvide Sande et mindre hjertestop, for placeringen af Danmarks største Havmøllepark, ligger lige midt i det bedste fiskevand for rødspætter og pighvar overhovedet. Fiskevand der nu bliver taget fra fiskerne. Der må nemlig ikke fiskes indenfor området af THOR Havmølleparken, når opførelsen påbegyndes, og heller ikke når Havmølleparken står færdig.
Så det er, hvad de mindre fiskere står overfor, også nu hvor Vesterhav Syd og Nord nu ændres til at flytte længere ud på havet. Bo Balle fortæller med et skævt smil, at han havde meget hellere set, de kom helt ind på standen og stå, for så ville alle jo få glæde af dem.
På billedet øverst, er den orange trekant dét område, hvor parken er planlagt placeret. Alle de andre streger er slæbe / fiskepladser fra Bo Balles lille trawler hjemhørende i Hvide Sande. Som det helt tydeligt ses, er der et stort sammenfald.
Fakta:
- Med Energiaftalen besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Den første af disse parker bliver udbudt i 2019 og skal nettilsluttes mellem 2024 og 2027.
- Energiforligskredsen besluttede, at den første af de tre parker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord minimum 20 kilometer ude på havet. Placeringen blev valgt i tæt konkurrence med Kriegers Flak i Østersøen. Den nye park skal hedde Thor efter Thorsminde. Thor har en genkendelig nordisk klang og fungerer samtidig godt på engelsk.
- Hver af de tre kommende parker bliver på minimum 800 megawatt, hvilket bliver de klart største parker i Danmark. De kan levere strøm til omkring 800.000 danske husstande, ligesom de vil bidrage markant til jobskabelsen i Danmark. Vurderingen er, at den første havvindpark vil skabe 8.200 jobs i anlægsfasen.