Hjælpepakker står nærmest i kø til udbetaling, når den økonomiske hjælp til Corona-ramte virksomheder, der er underlagt skrappe restriktioner fra Statens side, skal kompenseres. Det fungerer rigtig fint for alle andre, dog ikke kvote-ramte fiskere, med statslige påbud, der år efter år har måtte se deres kvoter på de vigtigste fiskearter i Østersøen, som sild og torsk blive mindre og mindre.
Sammenligningen holder vand, for når virksomheder bliver kompenseret, skyldes det Statens indgriben og påbud, der hindre en normal forretningsgang, hvor man uforvaret fjerner noget af af virksomhedernes indtjening, hvis ikke hele indtjening. Det kompenseres der for. Men når vi taler om fiskeriet, der i årevis har måtte finde sig i manglende statslig regulering af forureningen af deres fiskevand og kvoterestriktioner på deres fiskeri samt en statslig fredning af sælerne, der har afstedkommet en eksplosiv udvikling af deres antal og deraf følgende stor konkurrence for fiskerne med skambidte fisk og infektion med parasitter, som har flyttet fiskeriet væk fra Østersøen, gives der ikke kompensation.
Myndighedsbeslutninger der har store økonomiske konsekvenser for Østersø-fiskerne, har kun medført en ringe form for kompensation, trods en klar sammenhæng mellem et forbud og en økonomisk konsekvens for de stedlige fiskere. Havde vi derimod talt om Corona-fisk, så var støtten sikkert blevet meget større. og kommet noget hurtigere.
Million-kompensation til Østersø-fiskerne er noget vrøvl
Det skorter ikke på superlativer omkring millionstøtten til Østersøfiskerne fra Fiskeriminister Mogens Jensen’s side. En minister der populistisk vanligt går efter de store overskrifter uden indhold, men med et vågent øje for de grønne stemmer i »BevarMigVel Organisationerne« og fra »cykelpigerne« fra Nørrebro. Det er desværre også tilfældet denne gang. Flere fiskere som FiskerForum.dk har talt med, undre sig over ministerens ordbrug.
For ud af 350 fiskefartøjer der fisker i Østersøen omkring Bornholm, så har bare 120 fiskere kunnet søge om kompensation. Ud af disse ansøgninger har Fiskeristyrelsen fravalgt yderligere 34 fiskefamilier, som ikke kan komme i betragtning, udfra styrelsens egne opfundne regler om at mindst 30 procent af fiskernes omsætning skulle, i de senest tre foregående år, have været i Østersøen. Tilbage sidder de fiskere, der netop pga. Statens nedjustering af fiskeriet i Østersøen har flyttet sig til andre farvande, for at få et nogenlunde rentabelt fiskeri. De bliver straffet for deres initiativ og mister istedet muligheden for kompensation, hvis de ikke overholder 30 procents-reglen.
Kun 86 fiskere er i den anledning kommet i betragtning til en kompensation. Men ikke nok med det, så har EU sat en øvre grænse for et støtte-beløbs størelse (EU’s de minimis-støtte), svarende til max 30.000 Euro svarende til 223.500 Dkr. Men dette beløb har vist sig uopnåeligt. For støttebeløbet til de 86 fiskere, bliver istedet til i gennemsnit at være under små 100.000 kroner pr. fisker, hvilket ligger langt under hvad EU’s max. beløb ellers tilsiger.
Kompensationen på 10 millioner kroner, skulle ellers været taget ud af en statslig pulje, men er istedet taget ud af fiskeriets egne midler – EHFF midlerne (Den Europæiske Hav- og Fiskerifond) og ikke nok med det, så har Fiskeristyrelsen beregnet sig et administrationstillæg på 1,4 millioner kroner, hvilket reducerer de 10 millioner til kun 8,6 millioner. Så man har ikke bare nøjes med at tage sig betalt for noget, som ellers ligger under styrelsens normale arbejdsopgaver, så har man ovenikøbet fedtet rundt med en spare-kniv, overfor et erhverv i knæ. Kun få, hvis ingen har modtaget det fulde EU godkendte kompensations-beløb.
Kompensationen rækker som en skrædder i en vis ting
Torskekvoterne for 2020 blev i forbindelse med kvote-forhandlingerne nedsat med 92 procent i østlig Østersø og 60 procent i vestlig Østersø i forhold til 2019. Ligeledes er kvoten for sild i den vestlige Østersø i 2020 reduceret med 65 procent. Reduktionerne har lagt yderligere pres på fiskerne i Østersøen, der de senere år har oplevet væsentlige reduktioner af fiskemulighederne, særligt efter torsk.
Det er næsten for tydeligt, for når først ministeren Mogens Jensen har fået sit budskab om Million-kompensation til Østersøfiskerne ud over rælingen, så betyder det knapt så meget hvad indholdet og resultatet er blevet. Tilbage sidder flere fiskere med en underlig smag i munden. For alt mens virksomheder i hobetal får udbetalt støtte, før man næsten har bedt om den, så sidder der et fiskerierhverv tilbage, uden saltet til et æg, efter mangeårige myndighedspåbud har udsultet deres erhverv til ukendelighed, uden skyggen af en anstændig kompensation.
Oplægning må være svaret på den manglende støtte til fiskeriet
Flere organisationsfolk og fiskere efterlyser da også istedet en bredere ordning, hvor man i kortere eller længere tid kan blive kompenseret for en oplægning. En oplægs-ordning, der kan give den fornødne plads og råderum for de tilbageværende fiskere. Men det må de næste forhandlinger med ministeren vise, for sikkert er det, med den ringe støtte fiskerne har fået her, vil der blive banket på Fiskeriministerens dør, for nye forhandlinger om en større og bedre kompensation. Det sker måske allerede til nytår.
