Vores allesammens miljøstyrelse, har fokus på udviklingen af vores natur og miljø fremadrettet, med godt gang i ide-udviklingen af nye miljøteknologiske løsninger samt andre bæredygtige forslag på de centrale klima- og miljøudfordringer, har man godt tag i »hvor skal vi hen..«
Men når det kommer til de historiske fakta og data, som hvor meget der tidligere er blevet forurenet med kvælstof i de danske fjorde og bælter, så er der en påfaldende lighed med en plejehjemsbehoer’s fremskredne dements — for væk er hukommelsen omkring en 10 gange større kvælstofforurening fra rensningsanlæggene i 1950´erne og en tilsvarende forhøjet fosfor forurening i forhold til i dag. Istedet har man udelukkende enøjet fokus på tallene aktuelt og glemmer helt fortidens synder.
Nogle kalder det et forsvindingsnummer eller et tryllenummer, fra en ellers forstandig styrelse, mens andre, som fiskerne, kalder det vidensfordrejning og faktaforflyttelse. Men Miljøstyrelsen er dog sikker på én ting og det er at Landbruget er den største kvælstof- og miljø-synder. Hvilket virker højest besynderligt, da man netop i disse år, har fået oplysninger om, at kommunernes rensningsanlæg i årevis har udledt stadig større mængder kvælstof og fosfor, pga. de omfattende vejrmæssige forandringer vi i Danmark har oplevet med skybrud og større regnskyld. Et vejrfænomen, der har givet adskillige overløb fra vores kloaksystemer og rensningsanlæg. Her er tale om en afværgestrategi, hvor fokus på kommunernes kvælstof-problemer, behændigt flyttes til én i Styrelsen’s øjne mere oplagt syndebuk, nemlig landbruget.
Plankton, alger og fedte-møg
Til netavisen SN.dk vedgiver Miljøstyrelsens Harley Bundgaard Madsen sig enig med fritidsfisker Ivar Trolle, at den tiltagne forurening med kvælstof, blandt andet betyder at ålegræsset ikke har det så godt – og det gælder stort set i hele landet. Og sigtekornet på den overvejende skyldige part peger mod landbruget – hvor man samtidig opfordre til en form for regulering, så det marine miljø kan få det bedre.
Kontorchefen for Miljøstyrelsen på Fyn udtaler sig til avisen i samme forbindelse, og siger nu at farvandet har en »moderat tilstand«. Men det er jo ikke godt nok. Der skal ifølge EU’s vandrammedirektivet være en »god økologisk tilstand«. En tilstand som var den samme, da Miljøstyrelsen i 2016 sidst lavede en statusvurdering. Ålegræsproblemerne skyldes for mange alger i vandet, dels planktonalger, og dels trådalger som fedtemøg (red. enårig brunalge), der skygger for ålegræsset. Når algerne dør, synker de til bunds, hvilket kan forårsage iltsvind, når de går i forrådnelse. Algerne stortrives, når der er godt med kvælstof og fosfor i vandene, og de stoffer kommer, ifølge Miljøstyrelsen primært fra landbruget.
En opgørelse fra Miljøstyrelsen ser således ud:
- 70 procent kommer fra landbruget
- 10 procent fra byernes spildevand
- 20 procent kommer fra det man kalder »naturligt baggrundsbidrag«.
Men Hokus-pokus tryllerierne fortsætter også i dag
Sidst med Slagelse Kommune, der af en gruppe borgere fra den lille ø Omø, anklages for slendrian, omkring dennes kystlinje, hvor borgerne henleder opmærksomheden på havets tilstand og fiskernes problemer, hvor det traditionelle erhvervsfiskeri kraftigt er reduceret over en årrække og nu helt er forsvundet.
Ligeledes lider en stor fuglegruppe over havet’s elendige tilstand. Edderfugle der tidligere kunne tælles i tusindevis på Hellesholm, nu er reduceret så voldsomt, at den må siges også at være udryddet her. Forureningen har gjort det af med den overvejende størstedel af muslingerne i området, som er edderfuglens ynglingsspise.
Områdets forurening skyldes, ifølge borgerne fra Omø, firmaet RGS Nordic ved Stignæs. Her landes norsk rest-olieprodukter fra Olieindustrien (giftige spild-olierester, som nordmændene ikke selv vil udlede til Atlanterhavet), til »rensning«. Dette bliver istedet fortyndet og ledt direkte ud i det kystnære havmiljø, hvor de årlige 662.000 kubikmeter fortyndet spildevand rammer midt ud i et EU fuglebeskyttelsesområde og Natura2000-område på 195 km2.
Så det er ikke kun Landbruget der er den store forurenings-synder i det kystnære komplekse havmiljø, der omgiver os, men i høj grad også andre faktorer der spiller ind. Men de umiddelbare løsninger på disse problemer, skal løses politisk – Politikerne må træffe de nødvendige beslutninger, om hvad der skal gøres, så vi igen kan får et rigt og mangfoldigt havmiljø, så fiskeriet igen kan blomstre op.