Det kan lyde meget rabiat, således både at fyre Magnus Heunicke (S) og hele hans embedsstab samt isolerer Danmarks Naturfredningforenings indflydelse, og derefter føre miljøorganisationens status tilbage til tiden før 1971, hvor foreningens interesseområde primært var naturfredning og ikke som nu, arbejdsområder indenfor både luft, vand og jord.
Denne hypotese, med den interessante institutionelle afvikling af et helt ministerium og en degradering af miljøorganisationen Danmarks Naturfredningsforening, med udelukkelse fra forskellige udvalg og nævn, foreslås af Jørn Rasmussen fra Fair Spildevand i Vordingborg, har givet stof til eftertanke.
Denne hypotese, har man på det seneste kunne læse, som debatindlæg i forskellige dagblade og medier, hvor Jørn Rasmussen fra Fair Spildevand, gør op med årtiers fejlførte miljøpolitik. En politik hvor især samarbejdet mellem Miljøstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening DN fremhæves, som værende den væsentligste årsag til at politikken på dette område har ført til fejlagtige fokusområder. Med blandt andet den ensidige fortælling om, at landbruget nærmest er den eneste virkelige årsag til iltsvindet i vores kystnære havmiljø.
Du kan læse hele debatindlægget fra Jørn Rasmussen herunder.
Debatindlæg: Udfas Miljøministeriet og lad Danmarks Naturfredningsforening alene om naturfredning
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har besøgt 30 fjorde over 30 dage og påstår, at havbunde ligger øde hen og det myldrende liv er forsvundet på grund af landbrugets årelange forurening med kvælstof.
Den diagnose har vi nu hørt på i en menneskealder.
På samme måde som en tømrer, der kun har en hammer i værktøjskassen, ligner alle problemer et søm, ser DN alle havets problemer løst ved mindre udledning af kvælstof fra det åbne land.
Op til 1971 var foreningens interesseområde primært naturfredning, men herefter udvidede foreningen sine arbejdsområder til alle naturressourcer: Luft, vand og jord.
Et gusten partnerskab
Meget belejligt var et Miljøministerium under etablering i samme periode.
Ministeriet var ikke velset blandt øvrige etablerede ministerier. Derfor måtte alliancer etableres. Her var DN et perfekt match, så foreningen fik nogle privilegier, der var i begge parters interesser. Som en anden gøgeunge havde ministeriet efter en 10-årig periode sammen med DN skabt sig en succesfuld position, som få turde udfordre. I 1982 opstod hypotesen, at landbrugets stigende brug af handelsgødning var årsag til iltsvind og fiskedød, men denne hypotese er aldrig blevet videnskabeligt verificeret.
Dette fatale svigt har medført, at der efter NPO-redegørelsen i 1984 og de ikoniske døde hummere blev åbnet for en modelverden, hvor præmissen var, at kvælstof var skurken til alle de marine problemer og derfor skulle minimeres.
Bannerfører for denne modelverden er om nogen Peter Herman fra Holland, der er professor of Ecological Hydraulic Engineering med speciale i modellering.
Både ved second opinion rapporten i 2017 og i 2023 lykkedes det Miljøministeriet at få udpeget ham til formand for de fem eksperter, der skulle give danske myndigheder karakterer primært omkring kvælstof restriktioner.
Derudover skelner myndighederne i dag ikke mellem organisk og uorganisk kvælstof og har alene fokus på total kvælstof. Men kvælstof optræder i forskellige tilstande og forplumrer derfor det hele endnu mere.
Uorganisk kvælstof, der primært kommer fra det åbne land, er ganske uskadeligt, ja ligefrem gavnligt hvorimod organisk kvælstof, hvor det er koncentreret som for eksempel i spildevandsafløb, kan være skadelig.
Landdistrikter pålagt byrder over 20 år uden lovhjemmel
Derudover opgør danske myndigheder kvælstof i totale mængder, men det er der ikke lovhjemmel til, jævnfør vandrammedirektivet.
Her anføres ganske tydeligt, at medlemsstaterne skal opgøre næringsstoffer i koncentrationer, hvor de økologiske forhold ikke opfylder målsatte krav og direktivet har intet specifikt at udsætte omkring kvælstof.
Derfor har befolkningen i det åbne land været pålagt byrder – gødningsregnskaber, efterafgrødekrav, minivådområder, påbud om forbedret spildevandsrensning osv. – uden lovhjemmel siden 22. december 2003, hvor Vandrammedirektivet senest skulle være implementeret i dansk lovgivning.
Offentligheden vildledes DN udskammer Vejle Fjord, har vi alle hørt – modsat Avnø Fjord, der fremhæves som eksemplarisk.
Fra oplandet til Vejle Fjord udledes i gennemsnit 2,8 total-N mg/l og til Avnø 7,4 mg/ l, som faktisk er på samme niveau, som der blev udledt fra hele landet i 1990. Altså 2,6 gange mere kvælstof.
Den gang landede vi to til tre gange flere fisk ifølge Danmarks Statistik, og i mange små havne var der mere basis for at anskaffe en fiskejolle.
I en menneskealder har DN og Miljøministeriet vildledt offentligheden omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb.
Derfor har befolkningen i det åbne land oplevet meget indgribende og skadelige restriktioner uden videnskabelig belæg.
Større fokus på spildevand
Men fokus skal i stedet rettes på vores spildevandshåndtering – med alt for megen udledning af fosfor og andre miljøfremmede stoffer – hvis tilstandene i vores fjorde og kystnære farvande skal forbedres.
Med alle de misinformationer og ulykker, som Miljøministeriet og DN’s ageren har medført, ville det bedste for miljøet være at udfase ministeriet og tilbageføre DN’s rolle, som den var før 1971.
I en menneskealder har DN og Miljøministeriet vildledt offentligheden omkring kvælstofs rolle i naturens kredsløb.
indlæg fra Jørn Rasmussen Fair Spildevand Vordingborg
