Det bliver miljøminister Magnus Heunicke, som torsdag den 11.maj 2023 officielt åbner Naturmødet i Hirtshals.
Og som noget helt nyt i 2023 afholder Naturmødet – »Naturpolitisk Topmøde« med indtil videre følgende folketingspolitikere:
- Socialdemokratiet: Magnus Heunicke, Miljøminister
- Enhedslisten: Mai Villadsen, politisk ordfører, partileder
- Alternativet: Torsten Gejl, miljøordfører
- Radikale Venstre: Martin Lidegaard, partileder
- Liberal Alliance: Ole Birk Olesen, miljøordfører
- Det konservative Folkeparti: Per Larsen, miljøordfører
- Dansk Folkeparti: Nick Zimmermann, Folketings- og byrådsmedlem
- Socialistisk Folkeparti: Pia Olsen Dyhr, partileder
- Venstre: Jacob Jensen, minister for Fiskeri, fødevarer- og landbrug
- Nye Borgerlige: Kim Edberg Andersen, fiskeri- og fødevareordfører
Naturen har mere end nogensinde brug for sit eget folkemøde. Men hvordan gøres det, så man både kan passe på naturen, nyde den og bruge naturens ressourcer? Der er masser at tage fat på for folketinget og den nye regering.
Med Naturpolitisk Topmøde skydes alle debatter og events i gang på Naturmødet 2023 – her skal miljømiljøminister Magnus Heunicke (S) sammen med folketingspolitikere fra højre til venstre debattere de vigtigste og mest aktuelle emner – men hvad er de vigtigste emner? Det vil vise sig til Naturpolitisk Topmøde torsdag klokken 17.00 på Thunderdome – programmet kan ses her.
Oplev over 80 stande på Naturmødet
Det er gået strygende med tilmeldingen af stande på årets Naturmødet. Der er nu over 80 tilmeldte stande i The Village, der alle har spændende programpunkter, indhold, snakke og aktiviteter at byde på. Det er mange forskellige NGO´ere, foreninger, politiske partier, styrelser og virksomheder, der står bag og spændvidden er stor. Det er vi rigtig glade for og ser frem til at møde alle til maj.
Skoleprogram for fuld skrue
Så har aktørerne og standene meldt deres bidrag ind til skoleprogrammet. Medio marts blev det overordnede program sendt ud til skolerne, hvor de da kunne tilmelde sig de enkelte aktiviteter. Det betyder, at vi allerede nu kan give de tilmeldte aktører og stande besked om, nøjagtig hvilken klasser de får besøg af fredag formiddag på Naturmødet.
»På naturens vegne« – naturens egen podcast
Afsnit 2 af »På naturens vegne« er i luften. Rasmus Ejrnæs, forsker i natur og biodiversitet på Aarhus Universitet, taler om sit eget forhold til naturen og, hvorfor og for hvem naturen er til for. Lyt med her eller i din foretrukne podcast-app her.
Særlig udstillinger og debatter omkring fiskeriet kan ses her
- NatureTalks – Fiskekvoter – Hvad er de og hvad kan de?
Hvor: Learn
Hvornår: 11. maj 2023 – 19.00 – 19.45
Arrangør: Danmarks Fiskeriforening PO
Debattører: Michael Andersen, Hvad er fiskekvoter egentlig og hvordan fungerer de? De spørgsmål og mange flere vil Danmarks Fiskeriforenings chefbiolog Michael Andersen besvare, når han til Naturetalks vil tale om fiskekvoter og deres funktion. Michael Andersen vil også forklare, hvordan biologerne og politikerne fastsætter fiskekvoterne, som bliver justeret årligt.
- Drop-in madworkshop med fisk, tang og muslinger
Hvor: The Village
Hvornår: den 11. maj 2023 – kl. 14.00 og 19.00
Arrangør: Fiskeristyrelsen – Kom til Drop-in madwork-shop og få tips og tricks til at lave lækker mad med fisk, tang og muslinger. Under kyndig vejledning får du mulighed for at lavenem og velsmagende mad med havets rigdomme. Helt uden at det går i fisk. Det er for alle aldre, så tag din familie, din kæreste eller din gode ven under armen og kast dig udi en muslingesuppe eller ta-tangsouce m.m. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
- Smagsprøver på det bedste fra de danske have
Hvor: The Village
Hvornår: 11. maj 2023 – 14:00 – 17:15
Arrangør: Danmarks Fiskeriforening – Kom forbi Rikke Stjerne, som i samarbejde med danskernes fiskere serverer smagsprøver på alt det bedste fra de danske have. Her er rig mulighed for at blive inspireret til, hvordan man selv kan få mere fisk ind i eget køkken til dagligt.
- Projektpræsentation – Den tykskallede malermusling i Danmark
Hvor: The Village
Hvornår: 11. maj 2023 – 15:00 – 15:20
Danske LIFE-projekter – Er du interesseret i vandløb, fisk og muslinger? Kom ind og hør, hvordan vi arbejder med at redde en art og skabe mere liv i Susåen og Odense Å på Sjælland og på Fyn. Projektet er et LIFE-projekt. Life-projekter handler om at forbedre naturtilstanden og biodiversiteten i det netværk af beskyttede naturområder som kaldes Natura 2000-områder. På standen kan du løbende overvære præsentationer af aktuelle danske LIFE projekter. Det vil være korte præsentationer med mulighed for at stille spørgsmål til projektet.
- Hvor blev fiskene af? En samtale med Morten Rosenvold Villadsen om havets tilstand og fremtiden.
Hvor: The Village
Hvornår: 11. maj 2023 – 15:00 – 16:00
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening – Morten Rosenvold Villadsen er Danmarksmester i undervandsjagt og fridykning og har brugt en stor del af de seneste 20 år neddykket i den fantastiske danske natur under havoverfladen. Kom og hør Mortens personlige beretning om, hvordan havet har forandret sig, og om hans tro på, at vi kan genrejse vores fælles hav og fiskebestandene her – hvis vi bare vil. OBS: Foregår på vores båd bag ved teltet.
- Havvind eller havbeskyttelse – Er vi nødt til at vælge?
Hvor: Thunderdome
Hvornår: 12. maj 2023 – 15:00 – 15:45
Arrangør: Ørsted, WWF og SF
Debattører: Bo Øksnebjerg, Margrete Auken , Anne Paulin, Kenn Skau Fischer, Ida Krabæk, – Ønsket om at bruge havets ressourcer er steget de seneste år. Der er brug for at udvide mængden af vedvarende energi for at gøre os uafhængige af den russiske gas. Der skal genetableres frodige havmiljøer, så vi kan stoppe biodiversitetstabet. Verdens befolkningen er stadig stigende, hvilket øger behovet for mere mad og fiskeri. Med så mange hensyn og øget krav til vores verdenshave, hvordan kan Danmark og EU så sikre, at vi får plads til det hele? Den debat tager vi på Thunderdome, når Tine Gøtzsche sætter fiskere, energivirksomheder, politikere og naturorganisationer stævne i en debat med målet om en fælles løsning på havområdet.
- Havet kalder på handling
Hvor: Life
Hvornår: 12. maj 2023 – 16:00 – 16:45
Arrangør: WWF Verdensnaturfonden & Danmarks Fiskeriforening
Debattører: Stiig Markager, Peter Grønkjær, Alfred Fisker Hansen, – Danmark er en havnation. Gennem århundreder har vi skabt en kultur om livet ved havet, som vi bruger til alt fra en dukkert til dykning, fiskeri eller surfing. Men hvis vi tager en dyb indånding og et dyk ned under overfladen, bliver det tydeligt, at havmiljøet i mange områder er under pres. Det grønne ålegræs, der for hundrede år siden dækkede store dele af havbunden, er mange steder helt væk. Det samme gælder fiskene tæt til kysten. For at vi fremover fortsat kan nyde godt af havets goder, bliver vi nødt til at passe bedre på det. Lad os sammen blive klogere på, hvordan vi kan få dele af den tabte havnatur tilbage, når den garvede fisker fortæller om, hvordan han over årene har oplevet havnaturens forandring fra første række, og førende havforskere peger på konkrete indsatsområder.
- En tidsrejse i havet
Hvor: Roots
Hvornår: 12. maj 2023 – 12:00 – 12:30
Arrangør: WWF Verdensnaturfonden
Debattører: Cathrine Yde, Rasmus Botoft, Lars Nedergaard, Thomas Kirk Sørensen, – WWF sætter på ROOTS fokus på havet, som det var for 100 år siden. Vi har inviteret to havvogtere på scenen. De er med i WWF’s Hav-korps og dokumenterer havets tilstand. I en talk med WWF’s moderator vil de tale om havets tilstand lige nu, den tabte hav-natur og om deres drømme for havets fremtid. Men én ting er at forstå forandringerne, noget andet er at opleve dem. Derfor kommer Rasmus Botoft på scenen og genopfører succesen fra bl.a. Zulu Awards, »Den Lille Gumbas«. Eller i vores regi, »Den Våde Gumbas«. Her »hypnotiserer« Rasmus publikum tilbage til havet anno 1923, hvor det var fyldt med liv, ålegræs, torsk så store som granvoksne mænd, masser af rokker og hajer. Velkommen til et inspirerende og alternativt dyk i det fantastiske hav på ROOTS.
- Tang og Tuborg
Hvor: Roots
Hvornår: 12. maj 2023 – 15:00 – 17:00
Arrangør: Hovedet i Havet, Aarhus Universitet
Debattører: Signe Brokjær, Marianne Knudsen, Morten Rud, Malene S. Pejstrup, Peter Bondo Christensen, – Tangens verden er dybt fascinerende og tang har et hav af anvendelsesmuligheder. Med en kold Tuborg øl eller sodavand i hånden tager vi jer med på tur i tangens verden. Vi kigger på de mange forskellige tangarter, man kan finde herhjemme, laver kreative aktiviteter med tang – bl.a. farvning med tang og sidst men ikke mindst kreerer vi lækre smagsprøver med tang som ingrediens sammen med Marsterchef vinder Thomas V. Szygenda. Kom desuden også og få en snak med Nordea-fonden om dit projekt. Der støttes bl.a. projekter, som øger mulighederne for at komme ud i det fri, og som motiverer flere til et aktivt natur- og friluftsliv. Kom og nyd sommersolen med lidt godt til ganen og bliv introduceret til en tang-tastisk verden. Vi glæder os til at se jer! Drop-in aktiviteten varer 2 timer i alt.
- Mål havbunden op
Hvor: Explore
Hvornår: 12. maj 2023 – 10:00 – 11:00
Arrangør: Kystdirektoratet – Kom med på en guidet tur til stranden, hvor du kan se hvad havbunden gemmer på, og vær med til at måle havbunden op.
- Drop-in madworkshop med fisk, tang og muslinger
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 09:00 – 14:00
Arrangør: Fiskeristyrelsen – Kom til drop-in madworkshop, og få tips og tricks til at lave lækker mad med fisk, tang og muslinger. Under kyndig vejledning får du mulighed for at lave nem og velsmagende mad med havets rigdomme – helt uden at det går i fisk. Det er for alle aldre, så tag din familie, din kæreste eller din gode ven under armen, og kast dig ud i en muslingesuppe eller ta-tangsauce. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
- Smagsprøver på det bedste fra de danske have
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 11:00 – 17:15
Arrangør: Danmarks Fiskeriforening – Kom forbi Rikke Stjerne, som i samarbejde med danskernes fiskere serverer smagsprøver på alt det bedste fra de danske have. Her er rig mulighed for at blive inspireret til, hvordan man selv kan få mere fisk ind i eget køkken til dagligt.
- Kan et skånsomt fiskeri gå hånd i hånd med en genopretning af havnaturen?
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 11:00 – 12:00
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening – Det danske hav er i dyb krise og bl.a. torsken er næsten forsvundet fra de indre farvande. Kom og hør om en omlægning af dansk fiskeri til mere skånsomme fiskeredskaber kan bidrage til en bedre balance mellem fiskeri og havnatur. Og om det sammen med en målrettet naturgenopretning i havet kan være med til at genrejse den danske havnatur og fiskebestandene her. Deltagere: Alexander Holm, biolog og podcast-vært på Den Dyriske Time og Hanne Lyng Winter, biolog og politisk rådgiver i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri-PO – OBS: Foregår på vores båd bag ved teltet.
- DTU Aqua – Bæredygtigt fiskeri
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 12:00 – 13:00
Arrangør: Nordsøen Forskerpark – Kom forbi og få en snak med DTU Aqua, når de fortæller mere om forskellige projekter inden for bæredygtigt fiskeri
- Konkurrence – Find 5 fisk og vind!
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 13:00 – 16:30
Arrangør: Hjørring Kommune – Find 5 fisk og vind – Konkurrence for børn hvor man skal finde 5 blå fisk ved regnvandskloakkerne i området, og man vil få en pakke gadekridt. Samtidig kan man være med i konkurrencen om 2×2 biografbilletter.
- Åbent skib på fiskerikontrolskibet Nordsøen
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 14:00 – 17:00
Arrangør: Fiskeristyrelsen – Kom ombord på fiskerikontrolskibet Nordsøen og hør mere om fiskerikontrol – og hvordan vi er med til at passe på fiskene og havet. Ombord på skibet vil vores fiskerikontrollører vise rundt, hvor man bl.a. kan se dækket, broen (hvor skibet styres fra), maskinrummet og boardingbåden. Nordsøen er Fiskeristyrelsens nye skib, der skal bruges til at føre fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak. Skibet er 64 meter langt og dermed det største skib Fiskeristyrelsen har. Skibet er desuden toptunes med de nyeste teknologier ift. overvågning og der er lagt vægt på miljø- og klimavenlige løsninger.
- Simon Jensen – og den beskidte sandhed om dansk havbrug.
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 15:00 – 16:00
Arrangør: Alternativet – Alternativets Simon Jensen kommer og fortæller om dambrug og havbrug, der er forskellige metoder til at opdrætte fisk. Sune vil komme ind på, hvordan dansk fiskeopdræt påvirker det eksisterende plante- og dyreliv negativt, samt hvilke løsninger Alternativet ser som nødvendige for et bæredygtigt og etisk erhverv
- Nordsøen Oceanarium bidrager til forskning
Hvor: The Village
Hvornår: 12. maj 2023 – 17:00 – 19:00
Arrangør: Nordsøen Oceanarium – Kom forbi og hør mere om hvordan og hvorfor Nordsøen Oceanarium deltager i forskellige forskningsprojekter, når Akvariemester Martin Riis og dyrepasserelev Jo Gudman fortæller om nogle af de forskningsprojekter som Nordsøen Oceanarium er en del af.
- Hvordan kan Danmarks havplan beskytte både havnatur og arbejdspladser?
Hvor: Thunderdome
Hvornår: 13. maj 2023 – 11:00 – 11:45
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening, DOF BirdLife og Aarhus Universitet
Debattører: Maria Reumert Gjerding, Mai Villadsen, Anne Paulin, Nick Zimmermann, Bo Riemann, Stefan Stürup, – Et sundt dansk havmiljø er fundamentet for en levende havnatur og for tusindvis af hav-relaterede jobs. Alene kystturismen med lystfiskere, sejlere og sommerhusgæster genererer årligt 73.000 fuldtidsjob (2013) i Danmark. Men det danske hav er i dyb krise med forurening, ødelagte levesteder og fisk, der forsvinder. Presset på havet er stort og interesserne her mange. Så hvordan kan Danmarks kommende havplan sikre, at havet og havnaturen får den plads og beskyttelse mod ødelæggelser, som naturen også økonomisk set fortjener? Hør hvad politikerne, naturorganisationerne og forskeren mener, at vi skal gøre for at genskabe balancen i vores fælles hav.
- Skal der drives jagt på havet?
Hvor: Life
Hvornår: 13. maj 2023 – 10:00 – 10:45
Arrangør: DOF BirdLife
Debattører: Knud N. Flensted, Torbjørn Eriksen , Christian Clausen, – Motorbådsjagt skaber store forstyrrelser for hav- og kystfugle. Ikke bare for dem, der bliver skudt, men alle fugle i nærheden. Det gør fuglene ekstra sky og mere udsatte for andre typer af forstyrrelser. Kan man sænke det samlede forstyrrelsestryk? Kan et stop for motorbådsjagt give mere plads til andre aktiviteter, fx vindmøller, kitesurfere, friluftsliv, osv.? Danmark er det eneste land i Europa, der har tilladt regulær motorbådsjagt og samtidig har vi en helt unik kyst- og havnatur, der har stor betydning for enorme mængder af havfugle. Der er rigtig mange interesser på havet, så er tradition for dansk motorbådsjagt nok til at holde fast i jagtformen?
- Fiskeri for børn med Nordsøen Oceanarium
Hvor: Explore
Hvornår: 13. maj 2023 – 10:00 – 14:00
Arrangør: Nordsøen Oceanarium – Har du lyst til at fiske efter smådyr sammen med Nordsøens søde guider? Så har du muligheden, når vi stiller op med vores trailer på jollehavnen ved siden af redningsstationen. Børn skal være i følge med en voksen, da der kan være glat på gangbroen. Vi stiller redningsveste og grej til rådighed.
- Klimakrise eller biodiversitetskrise? Og hvad betyder vores adfærd?
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 09:00 – 12:00
Arrangør: Hjørring Kommune – Klimakrise eller biodiversitetskrise? Hvad betyder dit og mit forbrug for begge dele?.Hver dansker udleder årligt 17 ton CO2 – skal vi nå parisaftalens mål skal vi ned på 2-3 tons CO2 pr år pr dansker. Kom forbi Hjørring Kommunes telt til en snak om klimaadfærd, og giv os dit bedste tip til at spare CO2
- Drop-in madworkshop med fisk, tang og muslinger
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 09:00 – 16:00
Arrangør: Fiskeristyrelsen – Kom til drop-in madworkshop, og få tips og tricks til at lave lækker mad med fisk, tang og muslinger. Under kyndig vejledning får du mulighed for at lave nem og velsmagende mad med havets rigdomme – helt uden at det går i fisk. Det er for alle aldre, så tag din familie, din kæreste eller din gode ven under armen, og kast dig ud i en muslingesuppe eller ta-tangsauce. Det er gratis og kræver ingen tilmelding.
- Åbent skib for alle på skoleskibet M/S Athene
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 09:30 – 15:00
Arrangør: North Sea College – Kom ombord og se vores flotte skoleskib 🙂
- Workshop: Lær at holde vejret og oplev den forunderlige verden under havoverfladen
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 10:00 – 11:00
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening – Deltag i workshop, hvor Danmarksmester i fridykning og undervandsjagt Morten Rosenvold Villadsen fortæller, hvordan du holder vejret, mens du med maske og snorkel dykker ned i den smukke kystnære havnatur. Lær at finde ro og balance med dig selv og din krop i det uvante element, som havvandet er. Og test evt. efterfølgende dit åndedræt og vejrhold ved at deltage i DN’s Hop i Havet lige efter workshoppen. OBS: Foregår på vores båd bag ved teltet
- Fotoudstilling: Den danske havnatur – set gennem kameralinsen på undervandsfotograf Tim Dencker
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 10:00 – 16:00
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening – I Danmark er havet aldrig langt væk, og for mange er vores kyster og farvande kilden til opdagelse og eventyr med familie og venner. Men for mange stopper eventyret ved overfladen, og vi får aldrig kontakt til den forunderlige verden, der åbner sig, når vi stikker hovedet under overfladen. Med kamera under armen og en masse timer i vandet har Tim Dencker bragt en lille, men eventyrlig del af havets liv op til overfladen. Fra blæksprutter over brandmænd til havets mindste beboere. Kom og gå på opdagelse i livet under havoverfladen. OBS: Foregår på vores båd bag ved teltet.
- Kom og stem på din favoritfisk
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 11:00 – 15:00
Arrangør: Marine Stewardship Council – Hvis man skal tro medierne og supermakederne, så er danskerne kræsne når det kommer til fisk og vil kun spise laks! Vi tror dog at deltagerne på Naturmødet er meget mere modige i deres fiskevalg, så kom og giv din stemme på din favoritfisk og vores undersøgelse af forbrugernes favoritfisk!
- Åbent skib på fiskerikontrolskibet Nordsøen
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 11:00 – 14:00
Arrangør: Fiskeristyrelsen – Kom ombord på fiskerikontrolskibet Nordsøen og hør mere om fiskerikontrol – og hvordan vi er med til at passe på fiskene og havet. Ombord på skibet vil vores fiskerikontrollører vise rundt, hvor man bl.a. kan se dækket, broen (hvor skibet styres fra), maskinrummet og boardingbåden. Nordsøen er Fiskeristyrelsens nye skib, der skal bruges til at føre fiskerikontrol i Nordsøen og Skagerrak. Skibet er 64 meter langt og dermed det største skib Fiskeristyrelsen har. Skibet er desuden toptunes med de nyeste teknologier ift. overvågning og der er lagt vægt på miljø- og klimavenlige løsninger.
- Smagsprøver på det bedste fra de danske have
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 11:00 – 16:00
Arrangør: Danmarks Fiskeriforening – Kom forbi Rikke Stjerne, som i samarbejde med danskernes fiskere serverer smagsprøver på alt det bedste fra de danske have.
Her er rig mulighed for at blive inspireret til, hvordan man selv kan få mere fisk ind i eget køkken til dagligt.
- Hop i havet med Danmarks Naturfredningsforening
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 11:00 – 11:30
Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening – Deltag i Danmarks Naturfredningsforenings fælles badetur, Hop i havet, for en bedre beskyttelse af vores fælles danske hav. Havnaturen har det skidt og der er brug for handling nu. Vi skal stoppe forureningen af vores danske hav og ødelæggelsen af de marine levesteder, og vi skal udlægge beskyttede områder, hvor havnaturen kan få fred og ro til at genrejse sig. Vær med til at råbe politikerne op, med en forsmag på årets landsdækkende Hop i Havet d. 10. september. Husk at tage badetøj med. OBS: Vi mødes ved vores båd bag ved teltet
- Blåt bål og bølger
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 12:00 – 13:00
Arrangør: Center for Børn og Natur – Kig forbi Green Square og få en kop bålkaffe og en snak om havet. Hør mere om den nye FN-komité for havets årti i Danmark, Grønland og Færøerne og arbejdet med ’Ocean Literacy’. Hvordan får vi udbredt en større viden om havet og skabt en større ’havbevidsthed’ – både om den forunderlige verden under overfladen og om de problemer, der er i havmiljøet? Hvilke nytænkende tiltag kan vi brainstorme, som giver engagerende og konkrete handlemuligheder for forskellige målgrupper?
- DTU Aqua – Bæredygtigt fiskeri
Hvor: The Village
Hvornår: 13. maj 2023 – 12:00 – 13:00
Arrangør: Nordsøen Forskerpark – Kom forbi og få en snak med DTU Aqua, når de fortæller mere om forskellige projekter inden for bæredygtigt fiskeri