Rigtig meget mikroplast i naturen stammer fra menneskelig aktivitet som slid ved bilkørsel, af skosåler og partikler fra maling. Det viser den første danske undersøgelse af problemet, og Eva Kjer Hansen vil nu have undersøgt, hvordan rensningsanlæg håndterer mikroplast.
Når du kører tur i din bil eller løber en tur i parken, slider du mikroskopiske plastpartikler af dæk og skosåler, som via regn, vandløb og rensningsanlæg ender i naturen.
Eva Kjer Hansen sætter gang i flere undersøgelser om mikroplast
En ny dansk undersøgelse fra Miljøstyrelsen vurderer, at hovedkilderne til mikroplast i Danmark er bildæk, maling, sko, vejstriber og tøj, og noget af det ender i vores rensningsanlæg, som kan lede mikroplast videre til vandmiljøet.
Det er tankevækkende, at almindelige dagligdagsaktiviteter som tøjvask og malerarbejde udleder mikroplast. Den nye undersøgelse giver os et bedre overblik over, hvor vi skal fokusere. Den viser, at det er oplagt at undersøge nærmere, hvad der kommer til rensningsanlæggene, så vi bedre kan forstå udfordringerne med mikroplast. Mikroplast hører ikke hjemme i naturen, og jeg arbejder for at begrænse spredningen mest muligt. Vi har brug for mere viden, før vi kan finde den rette løsning, og derfor har jeg nu bedt Miljøstyrelsen undersøge, hvilke typer mikroplast der er tale om, og hvordan rensningsanlæggene håndterer dem, siger miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen.
Rensningsanlæg skal undersøges nærmere
Den nye undersøgelse skal vise, hvilke former for mikroplast der når rensningsanlæggene i Danmark, hvor meget der passerer igennem rensningsanlæggene til vandløb og hav, og hvor meget der ender i spildevandsslam.
Herudover følger Naturstyrelsen et projekt, der er finansieret gennem Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), som fokuserer på teknologier til rensning af mikroplast i spildevand.
Vi skal have undersøgt, hvor meget mikroplast der ender i slammet, og hvor meget der fra rensningsanlæggene ryger videre ud i vandløb og hav. Slammet køres ud på landbrugets marker, og derfor skal vi kende mængderne, så vi kan sammenligne med det luftbårne plast, der for eksempel kommer fra vejene. Samtidig skal vi være opmærksomme på, at mikroplast er et globalt problem, som Danmark ikke kan løse selv, men med danske undersøgelser bidrager vi til at skabe mere viden om problemet, siger Eva Kjer Hansen.
Miljøstyrelsens mikroplast-indsats blev sat i gang i 2015, og fortsætter i 2016. Der er bevilget to mio. kroner til indsatsen. Herudover støttes et projekt om udvikling af spildevandsteknologier med knap 1,8 mio. kroner gennem Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP).
[Læs Miljøstyrelsens rapport her. (engelsk)
Kort om Miljøstyrelsens rapport
Den nye rapport, som er den første af sin art i Danmark, har undersøgt, hvad mikroplast er, hvor det kommer fra, hvor man kan finde det, og hvilke effekter det har. Mikroplast er små plastpartikler, defineret ved en størrelse på op til 5 mm, men er typisk meget mindre.
Mikroplast kan påvirke miljø og natur på flere måder:
- Der kan opstå fysiske effekter, for eksempel betændelsestilstande hos organismer eller fisk, som æder plastpartiklerne.
- Plastpartikler kan fylde mavesækken hos organismer og fisk, så de til sidst dør af næringsmangel.
- Mikroplast kan frigive de kemikalier, de indeholder, til de dyr og organismer, som æder partiklerne, og dermed kan de bliver forgiftet.
- Mikroplast binder kemiske stoffer fra miljøet til sig, så organismer og fisk, der æder partiklerne, måske kan udsættes for mange skadelige kemikalier.
- De vigtigste kilder fra land er bildæk, maling, fodtøj, tøj og tekstiler og vejstriber. Tilsammen vurderes de at stå for over 75 procent af udslippet af mikroplast fra land til vandløb og hav.
- En del af den mikroplast, som dannes på land, ender i rensningsanlæggene.
Der skelnes mellem to slags mikroplast:
- Primær mikroplast er produceret som mikroplast, og indgår som tilsætning eller råmateriale i produkter som for eksempel kosmetik. Primær mikroplast udgør blot cirka 1 procent af de samlede landbaserede kilder til mikroplast, og dermed har det minimal betydning, at mikroplast anvendes i kosmetik.
- Sekundær mikroplast er det, som opstår ved slid af produkter med plastik i, for eksempel striber på vejbanen, bildæk og større plastikstykker, som ryger i havet og nedbrydes til mindre stykker der. Sekundær mikroplast udgør omkring 99 procent af den samlede mængde mikroplast.
- Miljøstyrelsens rapport har ikke undersøgt, hvor meget mikroplast der stammer fra plastaffald i havet, da der generelt ikke findes viden om det.
