At der er stor forskel på fiskehjerner og menneskehjerner er indiskutabelt, og ingen, hverken fisk eller mennesker kan fungere uden.
Svenske forskere har fundet overraskende nyt om det stigende problem med plast i vores verdenshave. Forskerne har påvist at nanopartikler af plast, der ender i fisk, kan forårsage adfærdsændringer hos fisken, da plasten påvirker hjernen.
Vores verdenshave udsættes årligt for et udsmid af over otte millioner tons plastaffald. Et problem der akkumulerer, for den gængse plast er ikke bionedbrydelig, men over tid nedbrydes den til meget små mikroskopiske partikler. Partikler som i dag ses i de store verdenshavene med de store havstrømme eller gyrer, som de hedder. Her ophober plastaffaldet sig i store koncentrationer og ligner nærmest en plasticsuppe. Problemet med disse kæmpemæssige plastsupper er, at de indgår i fødekæden, fra dyreplankton til små og større fisk, for til sidst at ende hos os mennesker. Man ved endnu meget lidt om konsekvenserne af dette problem.
Men svenske forskere fra Lunds Universitet i Sverige har undersøgt og fundet, at disse menneskeskabte mikroskopiske partikler der ender i fisk, forårsager adfærdsændringer hos fisken i forbindelse med hjerneskade.
Partiklerne er så små, at de kan krydse blod-hjernebarrieren og dermed ophobes i fiskens hjernevæv. Virkningen af dette er katastrofalt for fisken, for den opbygning af nanoplast i hjernen, skaber adfærdsforstyrrelser. Fisken spiser langsommere og virker sløv og uinteresseret i sine omgivelser. Konsekvensen af det, kan man næsten tænke sig til.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidskriftet Scientific Reports, kommer ikke ind på den potentielle farer ved de mikroskopiske plastpartikler, som også mennesker får ind via vandet eller føden, hvilken indvirkning det har på mennesker. Men undersøgelsen konstaterer blot, at man ikke er opmærksomme på sådanne undersøgelser og man er derfor meget sparsomme og forsigtige med at kommentere på det. Men forskerne understreger til gengæld vigtigheden af, at studere videre og finde ud af hvorledes plasten påvirker økosystemerne og hvilken indvirkning det har på fisk og bunddyr.