Midlertidig lukning af et område i Nordsøen på baggrund af prøve nr. RTCDNK2443
I perioden fra og med torsdag den 26. september 2024 til og med onsdag den 16. oktober 2024 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Nordsøen, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84 koordinatsystemet:
Område prøver nr. RTCDNK2443
1) 56° 10,4 N 005° 33,5 Ø
2) 56° 11,3 N 005° 40,9 Ø
3) 56° 00,1 N 005° 48,0 Ø
4) 55° 59,1 N 005° 40,6 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det ved en prøve er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jf. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1659 af 11. december 2023 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 26. september 2024 og er gældende til og med den 16. oktober 2024.