Meddelelse om straksregulering nr. 18-2023 om midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2311
I perioden fra og med onsdag den 19. april 2023 til og med tirsdag den 09. maj 2023 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
58° 04’9 N 010° 21’2 Ø
58° 07’7 N 010° 28’0 Ø
58° 03’0 N 010° 36’4 Ø
57° 56’6 N 010° 39’3 Ø
57° 56’6 N 010° 31’1 Ø
58° 01’0 N 010° 29’1 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1586 af 22. december 2022 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 18. april 2023 og er gældende til og med den 09. maj 2023