Meddelelse om straksregulering nr. 34 – Midlertidig lukning af et område i Skagerrak på baggrund af prøve nr. RTCDNK2324
I perioden fra og med torsdag den 31. august 2023 til og med onsdag den 20. september 2023 er det forbudt at fiske inden for et område i den danske del af Skagerrak, der afgrænses af geodætiske linjer mellem følgende punkter målt efter WGS84-koordinatsystemet:
- 58° 07’8 N 010° 15’8 Ø
- 58° 05’2 N 010° 31’4 Ø
- 57° 57’3 N 010° 38’8 Ø
- 57° 57’2 N 010° 31’4 Ø
- 58° 02’3 N 010° 26’6 Ø
- 58° 04’2 N 010° 14’7 Ø
Uanset forbuddet, er det fortsat tilladt at fiske i det midlertidigt lukkede område med følgende redskaber:
- flydetrawl, snurpenot, drivgarn og pilke til fiskeri efter sild, makrel og hestemakrel.
- tejner
- kammuslingeskraber
- hildingsgarn
Baggrunden for lukningen er, at det er konstateret, at forekomsten af ungfisk af arterne torsk, kuller, hvilling og sej overskrider det tilladte niveau, jfr. Kommissionens forordning (EU) Nr. 724/2010 af 12. august 2010 om gennemførelsesbestemmelser for realtidslukninger af fiskerier i Nordsøen og Skagerrak, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 783/2011 af 5. august 2011.
Denne meddelelse er udstedt i medfør af § 17 i bekendtgørelse nr. 1586 af 22. december 2022 om regulering af fiskeriet.
Meddelelsen træder i kraft den 31. august 2023 og er gældende til og med den 20. september 2023.